|
|
 |

Velkommen til foreningens hjemmeside.
Foreningen for Biodynamisk Jordbrug er for alle med interesse for biodynamisk jordbrug og fødevarekvalitet: landmænd, forhandlere, forbrugere, forskere m.fl.
|
|
|
|
|
Hvis du vil have information om biodynamisk dyrkning, principper og kvalitet, kan du finde den korte udgave her, en uddybning her og læse en mere indgående forklaring her.
|
|
|
Kom med i biodynamikken - bliv medlem af foreningen.
Det første år for kun 175 kr. Se hvad du får og hvad du støtter her
|
|
|

• Biodynamiske æg fra Birkelund til Irma - og andre forretninger
For første gang kommer der nu biodynamiske æg i detailhandelen, og Irma lægger ud fra uge 4. Æggene kommer fra Birkelund Æg ved Bylderup-Bov ved ved Tønder, hvor 6000 høns – delt i 2 flokke, da de økologiske og biodynamiske regler siger max. 3000 høns i en flok –lægger ca. 5500 æg om dagen. Danæg står for at pakke og forhandle æggene. De første leveres til Irma i uge 4. OgsåSuperGros, der bl.a. leverer til SuperBest og Spar-kæderne, får de biodynamiske æg i deres sortiment. Danæg forventer, at også andre grossister vil forhandle de biodynamiske æg.
Hønsene hos Birkelund Æg har selskab af 30 haner i hver flok, hvilket bidrager til en god dyrevelfærd for både høns og haner. 2 nye hold hønniker (unge høns, der ikke er begyndt at lægge æg) er netop sat ind i en anden del af huset, og er klar til at lægge æg om nogle uger.
Birkelund Æg I/S er et samarbejde mellem Karin og Christian Petersen og næsten-nabogården Jejsing Demeter, hvis køer leverer mælk til Naturmælks biodynamiske mælkeprodukter. Begge gårde dyrkes biodynamisk og udveksler foder og gødning, og hønsene indgår således i en stor helhed og er med til at styrke dens mangfoldighed.
Foderet er overvejende gårdens eget korn. De biodynamiske Demeter-regler tillader ikke, som de økologiske, at der anvendes 5% konventionelt dyrket indhold i foderet. Brug af fiskemel i foderet er heller ikke tilladt.
Reglerne for hønsenes levevilkår, bl.a. plads inde og ude, er ens for økologiske og biodynamiske høns. Ingen af reglerne tillader, at hønsene får klippet deres næbspids af, som ellers er rutine.
Læs mere om Birkelund Æg på www.danaeg.dk
• Biodynamiske minikursus på sundhedsmesse i København
I forbindelse med sundhedsmessen i FalkonerCentret den 3.-5. februar bliver der mulighed for et få et minikursus i biodynamisk dyrkning. Lars Mikkelsen fra Biodynamisk Forbrugersammenslutning, der har en informationsstand på messen, vil forklare om de grundlæggende ting i den biodynamiske metode. Se omtale af kurset her
Læs mere om messen på www.helsemesse.dk
• Film om Mejeriet Naturmælk og dets biodynamisk mælk
Naturmælk har et stort sortiment af økologisk mælk og er det eneste landsdækkende mejeri med et biodynamisk sortiment. Landbrug og Fødevarers filmselskab LandTV har lavet en lavet en film om den store variation i mælkeprodukter, græsmarker med urter for sundere ko-foder og forskning i mælkekvalitet på Kvægbrugets Forsøgscenter og Forsøgscenter Foulum.
Der er et interview med Günther Lorenzen fra Jejsing Demeter I/S, der leverer det meste af mejeriets biodynamiske mælk (begynder ved 16 min. og 15 sek.). De to biodynamiske gårdmælktyper er fra Jejsing Demeter og Rosenholm, der begge fodrer med hø i stedet for ensilage.
Filmen kan ses her.
• Kursusforløb om biodynamisk grundlag og produktion
Landmand Günther Lorenzen og konsulent Martin Beck har fået midler til en kursusrække om biodynamisk dyrkning, produktion og kvalitetsforskning ud fra det antroposofiske grundlag. Der bliver studier af "Landbrugskurset" og relateret til praksis i dyrkning og forskning. Kurserne er for landmænd, studerende, ansatte i virksomheder og andre med særlig interesse for det biodynamiske. Næste kursus holdes den 7.-8. februar i Løgumkloster. Se programmet for de første 4 forløb her
• Radioudsendelse om biodynamisk vin på 24syv
“Flaskens ånd” er et program på Radio 24syv om vin med vinskribenten Poul Pilgaard Johnsen som vært. Den 21/1 var emnet biodynamisk vin, som værten omtaler meget positivt ud fra sin store erfaring med vin og vinbønder. Også biodynamiske grønsager får ros for deres smag. Gæsten var regionsforsker Peder Byberg, der belyste det antroposofiske/biodynamiske grundlag for metoderne. Det er en god og oplysende udsendelse, det sætter fokus de biodynamiske resultater for udviklingen af vines smags- og “terroir”-kvaliteter.
Også skizmaet mellem antroposofiens forbehold overfor at drikke alkohol og de biodynamiske vines store succes bliver belyst. Der er dog hverken påbud eller forbud i antroposofien, kun oplysninger og opfordringer til at arbejde med egen indsigt og erkendelser.
I udsendelsen bliver der givet nogle faktuelle fejloplysninger, som her lige skal korrigeres (teksten i ()): bl.a. at humuspræparatet laves om foråret (det laves om efteråret), at et biodynamisk landbrug ikke må få ting udefra (det må det gerne) og at R. Steiners anvisninger er gammel landbrugsviden i en ny form (de bygger på en ny åndsvidenskabelig indsigt, som R. Steiner havde, og som han anviste øvelser til at alle andre også kan opnå).
Hør udsendelsen her
• Kursus i iagttagelse den 23.-24. februar på Hertha
Træning af ens iagttagelsesevne er en grundlæggende disciplin i forskningen, og foreningen har gennem flere år arrangeret kurser i agttagelsestræning. Kurset i februar er med Maria Bienert, der gennem mange år har holdt kurser i at iagttage, hvordan en plante vokser dynamisk og biologisk med en opret plantevækst, og hvordan de biodynamiske dyrkningsmetoder influerer på væksten. Maria Bienert har et stort biodynamisk gartneri ved Leipzig. Læs mere om kurset på her
• Kursus om antroposofisk orienteret biavl den 17. marts
Honningbierne er truet af kendte og ukendt sygdomme, og der er en stigende erkendelse af, at den moderne biavl svækker biernes sundhed. De fleste biavlere bruger kunstig dronningeavl, indsætter vokstavler og
fodrer med meget sukker for at opnå en høj honningproduktion. Antroposofisk set sker det på bekostning af biernes naturlige sundhed og tilsidesætter biens egentlige natur som et kosmisk solvæsen.
Lørdag den 17. marts kl. 10 til 16 holder biavler og jordbrugsteknolog Erik Frydenlund et kursus i Odense om alternative måder at holde bier på, inspireret af Rudolf Steiners foredrag om deres væsen og betydning. Læs mere om kurset her og læs om Steiners foredrag her (– se under biavl)
• Biodynamisk havekursus på KullerupKurser
Den 24.-25. marts er det vel blevet så meget forår, at det er igen er havetid. Lars Thomsen har med stigende deltagerantal i flere år holdt havekursus på KullerupKurser ved Nyborg. Der er både teori og praksis på programmet, og information om biodynamisk ernæringskvalitet. Hurtig tilmelding anbefales. Læs mere om kurset her.
• Demeter-godkendt areal mere end fordoblet på 4 år
Der er god gang i omlægningen til biodynamisk dyrkning blandt danske økologer. Siden 2007 er det Demetergodkendte areal steget fra 1073 ha til over det dobbelte: 2229 ha. Til det skal der desuden lægges ca. 500 ha, der dyrkes biodynamisk, men som af forskellige grunde ikke er godkendt efter Demeter-reglerne. Udsigterne for næste år er også gode: der er flere landmænd, der har besluttet at lægge om, og et par af de landmænd, der er blevet godkendt i år, har flere ha, der bliver omlagt næste år (en gård skal være helt omlagt til biodynamisk drift i løbet af 5 år).
Klik på grafikken for at se den i større format.
Læs her om nogle landmænds motivation for at dyrke biodynamisk
• Såkalenderen for 2012 er nu klar – for 50. gang
Maria Thuns såkalender er nu klar med beskrivelse af det nye års astronomiske forhold, og hvordan de kan bruges til planlægning af dyrkning, biavl og madlavning. Maria Thun har i 50 år udgivet sin årlige såkalender (på tysk, 36. gang på dansk-norsk), og 2012-udgaven rummer et tilbageblik på en helt enestående forskningsindsats, der i årtier har inspireret og hjulpet landmænd, havefolk og biavlere i over 40 lande.
Det biodynamiske 'kokassepræparat' og dets virkninger på jorden og planterne bliver nøje beskrevet i årets udgaven, og der er råd om regulering af ukrudt og 'skadedyr'. Såkalenderen kan købes i mange helsekostforretninger, netbutikker m.m. og direkte fra foreningen. Den koster 98 kr. (85 kr. for medlemmer). Se mere her.
• Køer med horn - hvorfor og hvordan?
Køer får naturligt horn, hvis man ikke brænder vækstpunkterne, når kalvene er små. Det gør man ikke i det biodynamiske landbrug, og få andre undlader det også. Begrundelsen er, at hornene har forbindelse med koens fordøjelse og temperaturregulering. De er en vigtig del af koens organisme og styrker, biodynamisk set, gødningens værdi for jorden. Undersøgelser tyder på, at de også har betydning for mælkens sammensætning: Praktiske erfaringer viser, at nogle mennesker bedre tåler mælk fra køer med horn end fra køer uden. Det bliver nu undersøgt nærmere ved universitetet i Kassel i Tyskland i samarbejde med allergilæger.
Foreningen vil i år samle erfaringer fra landmænd i ind- og udland, der har køer med horn i løsdriftstalde. Formålet er at gøre de gode erfaringer om staldforhold, håndtering, avl m.m. tilgængeligt for konsulenter og interesserede landmænd. Arbejdet er støttet af Fonden for økologisk landbrug.
• Godt med biodynamisk i Aarstidernes mejerikasse
Der er både mælk og ost i biodynamisk kvalitet i den kasse med mejeriprodukter, man kan få leveret til
døren fra Aarstiderne.
Læs mere på www.aarstiderne.com
• Solhjulet er Danmarksmester i biodynamiske friskvarer
Grosssistvirksomheden Solhjulet startede for næsten 40 år siden på Niels Ebbes biodynamiske jordbrug ved Bjerringbro. Det er i dag landets største
cateringfirma af økologiske og biodynamiske fødevarer – både tørvarer og friskvarer – til kantiner, restauranter, butikker, torveboder, indkøbsforeninger m.fl. Solhjulet prioriterer stadigt biodynamiske produkter meget højt, og på årsbasis er der over 400 forskellige Demeter-produkter i sortimentet, hvoraf mange frugter og grønsager er sæsonvarer.
Solhjulet har i flere år været en drivende kraft i udvikling af økologiske
og biodynamisk dyrkning blandt småbønder i Uganda, som Solhjulets aftager varerne fra. Læs mere på www.solhjulet.dk
• Jordens muld - verdens guld
Mulden i landbrugsjorden kommer ikke af sig selv - den skal bygges op og passes med godt sædskifte, gødning/kompost og skånsom jordbehandling. Og biodynamiske præparater, når det skal gøres rigtigt godt. Jordens muld er afgørende for dens frugtbarhed, dvs. hvor godt den holder på fugtighed, ilt, næringsstoffer og mikroorganismer - og hvor meget CO2, den kan opbygge til organisk kulstof. Muld er derfor en fremtidssikring af en sund fødevareproduktion. Det er en erkendelse, der ikke er særlig udbredt, men den breder sig, som man kan læse i en artikel fra Grøn Hverdag nr. 2, 2010, hvor de biodynamiske resultater også indgår. Læs den her
• Besøg Nørregård - på TV2Fyn
Nørregård ved Årup er en af landets mest alsidige landbrug. På de kun ca. 50 ha har de både ammekøer, grønsager (ca. 35 slags), skov, gårdbutik, bageri, børnehave og en institution for unge udviklingshæmmede, der er med i arbejdet. Den var i mange år biodynamisk drevet, derefter nogle år som økologisk, men bliver med det nye ejerpar Maria og Morten Bjerre nu igen biodynamisk dyrket. Deres mange grønsager sælges fra gårdbutikken og via Solhjulet www.solhjulet.dk
TV2Fyn har lavet en fin udsendelse, der kan ses her
Læs mere om Nørregård på http://www.norregaard-is.dk
• Biodynamisk bedst til CO2-binding i jorden
Økologisk dyrkning er 20% bedre end konventionel, når det gælder opbygning af organisk kulstof i jorden (”mulddannelse”) af luftens CO2. Biodynamisk er dog endnu bedre: i snit er der 25% mere organisk kulstof i de biodynamiske jorde end i de økologiske. Det viser en 212 siders rapport fra den engelske økologiorganisation Soil Association om dyrkningsforsøg fra hele verden. Forskellen er bl.a. kompostering af gødningen og brug af de biodynamiske præparater.
Rapporten kan anbefales til fagligt interesserede den har godt 1200 referencer! Den kan læses på www.soilassociation.org
• Film om sundhed i muld, mad og mennesker
Biodynamisk jordbrug er økologisk - men det er mere end det. Hvad dette "mere" er kan man få noget af forklaringen på i en film, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug har lavet som informationsmateriale til forbrugere og andre interesserede. En række biodynamiske landmænd m/k og en mejerist fortælle om deres arbejde med at skabe sundhed i muld, mad og mennesker ved hjælp de biodynamiske metoder.
Filmen varer ca. 12 min. Den er lavet for foreningen af Chilbal Film med projektmidler fra Fonden for økologisk landbrug.
Se filmen her. (Åbner i nyt vindue)
• 7 biodynamikere fortæller
om deres motivation til at dyrke efter de biodynamiske principper - og hvad de lægger vægt på i deres praktiske arbejde. Det gør de i et hæfte, som foreningen har udgivet med interview af de syv landmænd. De dækker et bredt område, både med hensyn til baggrund, landbrug og personlige vinkler på, hvordan de bruger deres inspirationer og målsætninger i det daglige arbejde.
Hæftet giver mange konkrete oplysninger, som ikke kun er interessante for landmænd, men også for forbrugere, der gerne vil have et større indblik i, hvad biodynamikere tænker og gør.
'7 biodynamikere fortæller'-hæftet er udgivet med projektmidler fra Innovationsloven. Læs det her
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
Ny opdateret udgave af "minifolderen" om økologisk og biodynamisk
Biodynamiske produkter er økologiske – men de er mere end det. Der gælder skrappere regler for de biodynamiske produkter – ud over Ø-mærkereglerne.
Biodynamisk dyrkning har hele tiden fokus på kvaliteten af såvel jorden som fødevarerne, og derfor er der ekstra kontrol med Demeter-produkter.
Demeterreglerne bliver jævnligt justeret. Bl.a. er en ny metode med at dampe jorden for at slå ukrudtsfrø ihjel ikke tilladt i biodynamisk dyrkning, da den også slår vigtige mikroorganismer i jorden ihjel. Biodynamikere arbejder tværtimod for at gøre jorden så levende som muligt.
Også anvendelsen af kunstigt UVC-lys til bestråling af grønsager mod f.eks. gråskimmel er forbudt i biodynamisk dyrkning, hvor man fokuserer på at styrke planternes sundhed og modsstandskraft mod sygdomme og skadedyr.
Du kan også læse, at kun 11 tilsætningsstoffer i alt er tilladt i Demeter-produkter mod 42 i økologiske.
Læs mere om reglerne for Demeter-produkter her (i pdf-format), og få den lille folder i helsekostforretninger, gårdbutikker og hos torvehandlere.
Listen over autoriserede Demeterforhandlere kan du se her her
|
|
|
|
|
|
|
Biodynamiske fødevarer fra morgen til aften
Der er mysli, brød, ost, grønsager, safter, mel og gryn, nødder og tørret frugt, pasta og pizza, olier og eddike, kaffe og te, øl og vin og meget mere - bl.a. børnemad og champagne. Demeter-produkterne findes i helsekostforretninger og gårdbutikker, hvor man handler med madvarer af høj kvalitet. Her kan du se adresserne på de autoriserede Demeterforhandlere, men også andre helsekostforretninger har mange Demeterprodukter. På produktlisten finder du en liste over alle de biodynamiske produkter på det danske marked. Print den ud og tag den med på indkøb.
|
|
|
|
|
|
|
|
21 års forskning viser:
Biodynamisk dyrkning giver mere muld, bedre frugtbarhed og mere liv
Det store forskningsinstitut FiBL i Schweiz har - i tæt samarbejde med landmænd - gennemført et forsøg, kaldet DOK, med biodynamisk (D), økologisk (O) og konventionel (K) dyrkning efter alle (forsknings-)kunstens regler. Resultaterne efter de første 21 år viser, at den biodynamiske 'metode' virker bedst på jordens struktur, mulddannelse og organismer.
Det kan være svært at forklare, hvorfor kompostering af gødningen og små mængder biodynamiske præparater til kompost og marker kan have nogen målbare virkninger på jord og planter. Men resulaterne i DOK-forsøget og andre langtidsforsøg viser, at effekten er tydelig.
Forsøget er udgivet i et hæfte på 20 sider med mange illustationer og korte tekster på norsk/dansk. Et godt materiale til alle interesserede, både forbrugere, studerende og landmænd og andre fagfolk. Det kan bestilles her og læses her (som pdf).
|
|
|
|
|
|
|
Biodynamiske frø til haven
En god høst starter med gode frø, og hvis man vil have frø, der helt fra bunden er dyrket og forædlet efter biodynamiske og økologiske principper, så er der her en lille vejviser til, hvor de kan købes.
|
|
|
|
|
|
|
Frø er ikke bare frø
Moderne frø til grønsager og markafgrøder bliver i stigende grad fremstillet med bioteknologiske teknikker - nogle endda med genteknologiske teknikker. Det passer ikke til de biodynamiske principper, og mange af disse frø er derfor forbudt at anvende i biodynamisk dyrkning. Foreningen har de seneste år informeret bredt til den økologiske branche om frøtyper, kvaliteter og konsekvenser for også at inspirere økologerne til at tage stilling. Vi har samlet materialet under Frugtbare frø, og det er spændende læsning om et vigtigt emne.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Biodynamisk
kvalitet
Demeter-produkter er ikke alene økologiske - de er desuden dyrket med biodynamiske metoder og præparater, der styrker deres sundhed og ernærings-kvalitet.
|
|
|
Demeter-mærkerne er internationale garanti-mærker for kontrolleret biodynamisk dyrkning og forarbejdning. Reglerne kontrolleres af Demeter-forbundet.
|
|
|
|
3 kritiske artikler om GMO-planter og sundhed her.
|
|

Kampagne for GMO-fri markdrift i Danmark
Læs her
|
|