Forside > Dyrkning > Dyrkning og biavl
Dyrkning og biavl efter Maria Thuns Såkalender
Dyrkning efter Maria Thuns Såkalender giver betydeligt bedre udbytte og tegn på bedre kvalitet af grønsager. Det viser forsøg gennem to år hos haveejere, som Birtha Toft fra Vestjyllands Højskole ved Ringkøbing koordinerer. Læs om deres erfaringer her (pdf fra Biodynamisk Jordbug) og her (html-artikel). Se også en udsendelse fra TV2 MidtVest om haveforsøget her.
Også flere landmænd melder om gode erfaringer med at dyrke efter såkalenderen, selv om kun få har lavet konkrete forsøg med at så og høste på de dage, der i såkalenderen er angivet som gunstige og ugunstige dage. Nogle af dem, der har afprøvet såkalenderen, er Susanne Hyldegaard og Mads Lystbæk i Spjald. De lavede i 2005 et mindre forsøg med kartofler, og det gav et positivt resultat, som man kan læse om her.
En række økologiske og biodynamiske landmænd i Jylland, på Sjælland og på Falster er i år med i et forsøgsprojekt for at få registrerede, danske erfaringer med såkalenderen. På Statens Forsøgscenter Flakkebjerg ved Slagelse er der desuden forsøg med korn, hørfrø, radiser og rucola-salat
Se listen over forsøgsværter og hvilke afgrøder de afprøver her.
Projektet ledes af Foreningen for Biodynamisk Jordbrug og er finansieret af Fonden for Økologisk Landbrug og Innovationsloven.
Forsøgsprojektet omfatter bl.a. også information til biavlere, der i stigende grad anvender såkalenderens anvisninger i pasningen af bierne. Se artikler om biavl her:
Biavl og såkalenderen
Rudolf Steiners foredrag om bier

Såning af vårhvede hos Korna og Johannes Jensen på Nyborggård ved Vildbjerg den 25. april

Såning af majs hos Torben Matthiesen i Sdr. Alslev på Falster den 8. maj

Kartoflerne i de fire ud af otte parceller ved Vestjyllands Højskolen hyppes den 22. maj

Konsulenterne Carsten Markussen (tv) fra Hedens og Fjordens Landbrugscenter og Frank Tolbøll Boddum fra Vestjysk Landboforening studerer udkrudtsmængde i forsøgsparceller med vårhvede hos Frank den 22. maj.