|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
• Kursus om ”naturens hemmeligheder”
- og om at lære selv at løfte sløret.
Marjatta Seminarium (for antroposofisk livsforståelse) ved Præstø har den 16.-18. august et fordybelseskursus for alle, der er interesseret i bedre at opleve og forstå, ”at alt omkring os bærer en indre åndelighed i sig, som blot er skjult bag “et slør”, så vi ikke kan opfatte det alene med vore sanser.
Ved at følge Rudolf Steiners anvisninger for et fordybende arbejde, kan vi selv være
med til at “løfte sløret”, som der står i programmet.
Deltagerne kan vælge at fordybe sig inden for tre forskellige
områder: Menneskets natur musikkens verden, Eventyrets sprog og billeder og Naturen og dens levende processer. Sidstnævnte har fokus på et par af de biodynamiske præparater og introduceres af Niels Stokholm og Sjak Boot, begge biodynamiske landmænd.
Læs mere på www.marjattaseminarium.dk
Lagt på den 06.07.10
• Foreningens årlige sommermøde holdes 8/8
Foreningens årsmøde holdes denne gang hos Anne Larsen og Claus Steffensen på Gestgården, Gestvej 30, 6830 Nr. Nebel, søndag 8. august kl. 10.30 - ca. 16.30. Mødet er gratis både for medlemmer og andre interesserede. Programmet byder på oplæg og cafésamtaler om formulering af de biodynamiske principper. Der bliver desuden præsentation af Gestgården, der har været biodynamisk siden 2006 og som for ti år helt siden ophørte med at bruge antibiotika.
Se mødets program her
Lagt på den 06.07.10
• Markvandring med smagsprøver på gamle og nye kornarter
Søndag den 18. juli kl.16 indbyder Janni og Peter Sørensen, Skoulund, Hesselvej 65, 9640 Farsø til markvandring med fokus på korn. De dyrker 150 ha med biodynamisk foder, korn, jordskokker og har stude, får og bier på gården, der ligger meget naturskønt ved Hvalpsund.
Markvandringen er for både fagfolk og forbrugere. Deltagerne hører om den biodynamiske dyrkning, om gamle og nye kornarter og kan smage på brød af gl. kornarter fra Bageriet Aurion. Jørn Ussing Larsen fra Aurion fortæller om kornets egenskaber.
Der bliver mulighed for at besøge Skoulunds nabo, landbrugsmuseet Hessel.
Arr. af Bageriet Aurion og Foreningen for Biodynamisk Jordbrug med støtte fra Fonden for økologisk landbrug.
Lagt på den 06.07.10
• Arbejds- og studieuge på biodynamisk jordbrug
Skjoldhøj Landbrugsfællesskab ved Sabro nordvest for Århus er et mindre landbrug med grønsager, korn og et lille dyrehold - og med en børnehave tilknyttet. Igen i år fra fredag 23. til lørdag 31.juli - arrangerer Skjoldhøj en uge med en god blanding af praktisk arbejde, samtaler og studier af tekster af R. Steiner. Temaet er ”Menneskets forhold til jorden” og et af spørgsmålene er ”Hvordan forholder mennesket og naturrigerne sig til hinanden?”
Læs programmet her
Lagt på den 06.07.10
• Ny flot bog om biodynamisk jordbrug
Den er på 220 sider, fuld af flotte billeder og med en velskrevet og informativ tekst. Bogen "Et levende mangfold" kommer hele vejen rundt om biodynamisk jordbrug: baggrund, gården som en levende organisme, den frugtbare jord, husdyrenes betydning, gødningsbehandling, præparaterne, frøkvalitet, ernæring og sundhed - og har endda opskrifter med.
Bogen er, som titlen antyder, norsk, og det er jo meget let at læse for en dansker. En lille norsk-dansk ordliste forklare de få "mærkelige" norske ord. "Et levende mangfold" er skrevet af Berit Swensen, der er biolog med doktorgrad i jordkultur og processer i jorden. Hun er gennem mange år aktiv i den norske biodynamiske forening og forskning.
Den nye bog er meget velegnet til både introduktion og uddybende læsning om den biodynamiske dyrkning.
Kan købes fra den danske forening for 300 kr. + porto.
Lagt på den 08.06.09
• Videnskabelig rapport: biodynamisk dyrkning er mest bæredygtigt
En gruppe forskere har læst alle de videnskabelige rapporter, der er om virkningerne af biodynamisk dyrkning. De har sammenlignet med konventionel og økologisk dyrkning under forskellige vækstforhold. De mange forsøg, hvoraf flere er foregået over flere årtier, viser, at biodynamisk dyrkning er den metode, der er bedst for jordens frugtbarhed, biologisk mangfoldighed, mikrobiel aktivitet, humusopbygning, jordstruktur og CO2-binding. Økologisk dyrkning er helt generelt også bedre for jorden end konventionel. Biodynamisk er dog den eneste metode, der i sammenlignende forsøg har vist den kan bevare og opbygge jordens muldlag. Kunstgødet jord forringes markant, mens der i økologisk dyrket jord er et langsommere muldtab.
Den gode kulstofbinding i biodynamisk jord er positiv for CO2-balancen i atmosfæren.
Energieffektivitet (energi i forhold til produceret mængde) ligger på linie med den økologiske dyrkning, og i begge er den væsentligt bedre end i konventionel dyrkning.
Forskerne gør det klart, at selv om de ikke helt forstår, hvorfor de biodynamiske midler og metoder virker, så må de anerkende de gode resultater.
Rapporten 'Biodynamic agriculture researce progress and priorities' af M. Turinak et al. er fra Renewable Agriculture and Food Systems, 24 (2), 146-5. Udgivet af Cambrigde University Press 2009. Den kan ses her
Lagt på den 27.08.09
• Gastronomisk hæder til Kristiansmindes oste
Det Danske Gastronomiske Akademi har tildelt Hanne og Vagn Borg fra Kristiansminde Gårdmejeri ved Tistrup akademiets diplom for deres produktion af oste. Kristiansminde laver 5 forskellige oste af mælk fra gården, der har været drevet biodynamisk siden 2002. Ostene er meget efterspurgte af restauranter, ostehandlere og kantiner med smag for kvalitetsprodukter. De forhandles via Naturmælk og Solhjulet. Læs mere på www.kristiansminde.dk
Lagt på den 03.06.10
Maria Thuns Såkalender for 2009 er udkommet
Såkalenderen er en hjælp til planlægning af arbejdet for mange haveejere, landmænd og biavlere. Den indeholder anbefalinger for, hvornår det er gunstigt og ugunstigt at så, luge, omplante og høste afgrøder - og hvornår det er godt at passe bierne. Såkalenderen bygger på Maria Thuns forskning gennem 56 år i virkningen af de astronomiske (ikke astrologiske) forhold på planter og bier - dvs. månens og planternes faktiske, aktuelle stilling på himmelen. Kalenderen har desuden beskrivelser af tendenser for vejret det næste år - og en række artikler med erfaringer fra M. Thuns forskning.
Kalenderen er forsynet med en liste over prioriteter for dage til såning og høst, samt anbefalinger for brug af de biodynamiske markpræparater.
Såkalenderen koster 89 kr. og kan købes i mange helsekostforretninger og boghandlere og fra følgende forhandlere:
• Urtegartneriet, tlf. 86 86 74 30, www.urtegartneriet.dk
• Solsikken, tlf. 86 84 15 46, www.solsikken.dk
• Audonicons Bogsalg, tlf. 86 52 11 17
• Solspejlet, tlf. 33 33 72 12, www.solspejlet.dk
Man kan også få den tilsendt direkte fra foreningen, se nærmere her. Her kan foreningens medlemmer bestille den til 75 kr.
• Kursus i goetheanistiske planteiagttagelse
den 18.-20. juni på Midtfyn
Biodynamisk gartner og erytmist Erik Frydenlund har i flere år holdt kurser i den goetheanistiske iagttagelsesmetode, der er med til at skærpe ens opmærksomhed på både de små detaljer og de større sammenhænge. I kurset indgår samtaler, tegning, meditation og erytmiøverlser.
På det næste kursus (det er ikke nødvendigt man har deltaget på de andre) er det kamilleplanten, der er i fokus. Den kender de fleste, men nok ikke nær så godt før dette weekendkursus som efter kurset!
Kurset holdes i Ølsted på Fyn. Læs mere her
Lagt på den 13.04.10
• Temaaften om krydderurterden 8/6
Over 30 forskellige krydderurter kan man se, smage på og høre om, når Gartneriet Rødmose lige syd for Vejle holder temaaften tirsdag den 8.juni kl. 19.30. Der bliver gode om dyrkning og brug i mad og drikke, og anledning til at se gartneriets væld af biodynamiske grønsager. Måske giver løvfrøerne i marksøen en aftenkoncert. Se mere på www.roedmose.dk
Lagt på den 03.06.10
• På sporet af biodynamikken på Hedeagergård den 13/6
Navnet Hedeagergård er kendt af mange for deres gode økologiske oste og pålægsprodukter. Chriss Hedeager går nu et skridt videre og lægger om til biodynamisk dyrkning på Hedeagergård ved Ølgod. Det kan man se og høre om den 13. juni i forbindelse med det landsdækkende arrangement Sporenes Dag. Læs mere på www.spor.dk
Lagt på den 03.06.10
• Biodynamisk/økologisk job på Helios
Helios ved Fredericia søger en fødevareansvarlig, der har godt kendskab til økologi og biodynamik.
Se annoncen her
Lagt på den 14.04.10
• Lynkursus i biodynamisk havebrug
Foråret bliver nok lidt forsinket i år, men det kommer helt sikkert. Og med det også kriblen i havefolket for at komme " i jorden" med frø og planter. Det er efterhånden blevet en tradition, at Lars Mikkelsen holder et hurtigt introduktionskursus i biodynamisk havebrug. Det foregår på Kullerup Kurser ved Nyborg. Det er i år torsdag d. 29. april kl. 14 til 30. april kl. 16 (Store Bededag) hvor han fortæller om de biodynamiske principper og viser hvordan de bruges.
Læs mere under Kalender.
Lagt på den 18.02.10
• Foredrag på Knuthenlund Gods om biodynamisk dyrkning
I forbindelse med det landsdækkende projekt Forskningens Døgn´10 har Knuthenlund Gods ved Stokkemarke på Lolland arrangeret en introduktion til biodynamisk dyrkning og fødevarekvalitet fredag den 23. april kl. 12.30-14. Foredraget holdes af Klaus Loehr-Petersen, der er projektleder i Foreningen for Biodynamisk Jordbrug og bestyrelsesmedlem i Biodynamisk Forskningsforening. Det handler om hvorfor nogle landmænd dyrker biodynamiske og ikke alene økologisk. Hvad forskellen er, og hvad erfaringerne og videnskaben siger om de biodynamiske metoder og resultater mht. jordens frugtbarhed og produkternes kvalitet.
Der bliver god mulighed for spørgsmål og debat. Der er gratis adgang.
Læs mere om aktiviteter på Knuthenlund Gods på www.knuthenlund.dk
Læs mere om Forskningens Døgn på www.forsk.dk
Lagt på den 13.04.10
• 1. spadestik i haven i Det Økologiske Kulturlaboratorium
Økologisk/biodynamisk demonstrationshave, multifunktionelt hus af økologiske materialer, aktivitets- og samlingssted for teater, fortællekunst og undervisning. Der kommer til at foregå meget i Det Økologiske Kulturlaboratorium ved Kristofferskolen i Roskilde, hvor skolen og kommunen har bidraget med et stort areal til formålet.
Lørdag den 24. april kl. 10 tages det første spadestik, og i løbet af denne arbejdsweekend kan man få flere oplysninger om planen for arealet og aktiviteterne. Adressen er Lindkøbingvej 183, 4000 Roskilde.
Den 7. maj er der en støttefest for projektet i Roskilde Kongrescenter. Her optræder Jytte Abildstrøm, Peter Mygind, Master Fatman og Dario Campeotto. Læs mere på www.kristofferskolen.dk
Lagt på den 13.04.10
• Biodynamisk havekursus for fynboere
Har du lyst til at lære (mere) om at dyrke dine have biodynamisk er Eriks Frydenlunds havekursus over 8 tirsdage en oplagt mulighed. Erik er gartner og jordbrugsteknolog med stor erfaring i grønsagsdyrkning. Undervisningen foregår i hans have i Højby ved Odense. Start 20. april. Læs mere her
• Hvad er det, der sker med mælken?
Mælk er i stigende grad udsat for kritik for ikke at være så sundt, som vi måske går og tror den er. Det kan skyldes, at mælk ikke er som den var tidligere, og derfor ikke tåles så godt af mange mennesker. Nutidens mælk og mennesker passer måske ikke så godt sammen? Det handler et foredrag på lørdag den 17. april af Jens-Otto Andersen fra Biodynamisk Forskningsforening om. Han belyser emnet med både naturvidenskabelige og åndsvidenskabelige aspekter.
Det foregår kl. 13 på Ratsacksvej 30 på Frederiksberg i København. Se nærmere om arrangementet her
Lagt på den 13.04.10
• Køernes forårsfest på søndag den 18. april
For 6. år i træk bliver store og små interesserede inviteret til at være med, når køerne hoppende og "dansende" løber ud på markerne efter en lang vinter i stalden. Det sker på søndag kl. 12 på 62 økologiske gårde landet over. 4 biodynamiske gårde er med i arrangementet, der også i år er godt koordineret af Økologisk Landsforening. Man kan se hvilke gårde, der er med til forårsfesten på kortet på www.okodag.dk. De biodynamiske er Kristiansminde ved Ansager (nr. 20), Gestgården ved Nr. Nebel (nr. 21), Nørregård ved Årup (nr. 59) og Jejsing Demeter ved Tønder (nr. 60)
På alle gårde kan man få oplysninger om økologisk (og biodynamisk) dyrkning og dyrevelfærd.
På biodynamiske gårde må køerne ikke afhornes, så her kan man se køer med flotte horn. Hornene er en vigtig del af dyrenes organisme. Erfaringer tyder desuden på, at nogle mennesker bedre tåler mælk fra køer med horn end fra køer uden horn. Det bliver der nu forsket nærmere i.
Tag gerne madkurven med og nyd en dag på landet.
Lagt på den 13.04.10
• "Biodynamisk er den nye overligger"
Trendforskningsvirksomheden FirstMove tager pulsen på de nyeste tendenser blandt de 3% af befolkningen, de såkaldt ”firstmovere”, der først ændrer holdninger og adfærd. Det være sig om mad, indkøb, indretning, fritid, jobværdier og andre forhold. Ifølge direktør Kirsten Poulsen lægger firstmoverne vægt på ansvar, viden, sundhed og fællesskab, og i forhold til fødevarer er økologi en selvfølge, men ikke mere nok. De vil have mere dybde og mening og fremhæver biodynamisk dyrkning og produkter som det, der lever op til deres holdninger og krav. Det skriver FirstMove i deres nye brochure om sundhedstrends.
Vi håber tendensen breder sig fra de 3% til mange flere.
Kilde: www.firstmove.dk
Lagt på den 21.04.09
• Nano nye superstoffer og ny asbestkatastrofe?
Fantastiske teknologiske muligheder - og uoverskuelige konsekvenser for miljøet og sundheden. Nanoteknologiske stoffer bruges bl.a. overfladebehandling af vægge, vinduer og møbler og til emballage til fødevarer.
Fordelen er at overfladerne bliver mindre modtagelige for snavs og bakterier. Det kan spare rengøring og øge holdbarheden af madvarer.
Desuden kan tilsætningsstoffer og ingredienser til fødevarer fremstilles med nano-stoffer.
Nanopartiklerne er så små, at de kan trænge igennem cellevæv hos dyr og mennesker. Der er konstateret skader på forsøgsdyrs organer og på regnormes formeringsevne samt på andre organismer jorden (læs her)
Kritiske forskere mener, at nanopartikler kan skabe samme ødelæggelser af lungevæv som asbest.
Læs Det Økologiske Råds information om nanoteknologi og konsekvenser for miljø og helbred her (pdf)
Af hensyn til både miljø, husdyr og mennesker har Demeterreglerne forbudt brugen af nanoteknologiske materialer i biodynamisk jordbrug og fødevareforarbejdning. Vi håber økologireglerne også vil tage stilling til problemet snart.
• Den biodynamiske gårdmælk er nu en ”hø-mælk”
Langmosegård ved Tønder, der leverer mælken til mejeriet Naturmælks biodynamiske gårdmælk, har droppet ensilage som foder til køerne. Siden midt i august er de fodret med hø som supplement til græsningen. Når dyrene kommer på stald til vinter, står menuen også på grønt, velduftende hø af kløvergræs med flere slags urter.
Hø er et mere naturligt foder til køer end ensilage, hvilket har betydning for dyrenes sundhed. Høfodring passer til gårdens målsætning om at lave en sund og velsmagende mælk med højt indhold af gavnlige fedtsyrer.
Den biodynamiske mælk findes i tre udgaver: original med naturligt fedtindhold (ca. 3,8%), en Cafémælk med 1,5 % fedt ekstra proteinindhold og en minimælk med 0,5% fedt. Læs mere og se forhandlerliste på www.naturmaelk.dk.
Lagt på den 28.09.09
• Hvordan med livet i fødevarerne?
Foredrag om biodynamisk kvalitetsforskning
Forskningsleder i Biodynamisk Forskningsforening, Ph-D. Jens-Otto Andersen, har i mange år arbejdet med kvalitetsforskning af fødevarer ved hjælp af biokrystallisationsmetoden. I marts holder han to foredrag om arbejdet med at undersøge livskræfterne i afgrøder og fødevarer: den 3. marts på Rathsacksvej 30, Frederiksberg C og den 22. marts på Musikbiblioteket, Amfipladsen i Odense.
Læs mere om biokrystallisationsmetoden på www.biodynamisk-forskning.dk og om tid, sted og pris for foredragene på www.antroposofisk-kalender.dk
Lagt på den 25.02.10
• Fordybelseskursus om biodynamiske præparater den 18. og 19. marts
De otte biodynamiske præparater er meget enkelt sammensat, men hvorfor de er lavet af netop de urter m.m., der bruges, og hvordan man kan forstå deres fysiske og ikke-fysiske virkning er mere komplekst. De er derfor en kilde til undren, inspiration og forskning og ny forståelse af kræfter i naturen.
Foreningen har inviteret Christoph Willer fra Tyskland til at stå for et 2-dageskursus, hvor vi vil fordybe os i præparaternes betydning og virkning. Kurset er for interesserede med et godt kendskab til antroposofiske og biodynamiske begreber. Det holdes på tysk, der bliver oversat.
Læs nærmere om program og praktiske oplysninger her
Kurset er støtte af projektmidler fra Fonden for økologisk landbrug.
Lagt på den 18.02.10
• Køer med horn - hvorfor og hvordan?
Faglige seminardage 10. og 11. marts
Horn er en naturlig del af en kos organisme og integritet. De har både fysiologiske funktioner og betydning for koens sociale adfærd. Men køer med horn kan også give problemer: de kan stange og skade hinanden og de mennesker, der passer dem. Så det kræver særlig opmærksomhed og bedre staldforhold at have køer med horn.
Køer udvikler horn, hvis man ikke brænder kalvenes hornpunkter. Det må man ikke i biodynamisk landbrug, så biodynamiske køer har horn. Hvorfor det er vigtigt og hvordan man holder køer med horn i løsdriftsstalde er emnet for to (ens) seminardage den 10. og 11. marts med Ton Baars, der er ekspert på området og professor i biodynamisk jordbrug ved Uni Kassel i Tyskland. For landmænd, konsulenter og andre fagligt interesserede. Se mere om tid, sted og program her
Arr. er støttet af projektmidler fra Fonden for økologisk landbrug.
Lagt på den 29.01.10
• Biodynamisk "sprøjtekursus" 4. og 5 marts
Biodynamiske avlere sprøjter deres marker og afgrøder hvert år. Ikke med gift, men med livsstyrkende præparater. De to biodynamiske markpræparater, humuspræparatet og kiselpræparatet, bruges for at pleje jordens muldopbygning og stimulere planternes forbindelse med sollyset. De bliver begge udrørt i vand , hver for sig, i en time. Ny forskning viser, hvordan røring og udsprøjtning kan gøres mere praktisk og virksomt. Det er emnet for to ens seminardage med foredrag og praktisk demonstration af Uli Johannes König, der er leder af det biodynamiske forskningsinstitut i Tyskland. Den 4/3 i Andelssamfundet i Hjortshøj og den 5/3 på Kiselgården ved Ugerløse. Se programmet her
Lagt på den 29.01.10
• Film om biodynamiske landmænds motiver og metoder
I forbindelse med hæftet om biodynamiske landmænds overvejelser og praktiske arbejde har foreningen lavet en film om emnet. Her viser nogle af de samme landmænd deres jordbrug og fortæller om det, der optager dem i deres bestræbelser for at pleje jordens frugtbarhed og skabe nogle sunde fødevarer.
Filmen er lavet af Chilbal Filmproduktion for foreningens projektmidler fra Innovationsloven.
Se filmen her.
• Biodynamisk fordybelseskursus i Dornach, Schweiz
Hvert år i januar holdes et 3-ugerskursus i antroposofiske/biodynamiske emner ved Goetheanum. Kurset har været en stor inspiration for de mange mennesker, der gennem årene har deltaget på det. Det er erfaringsmæssigt en personlig og faglig opladning, hvor man får en dybere forståelse af liv, sammenhænge og helhed i naturen og landbruget. Det giver ’træning’ i fordybelse, som man kan tage med det sit praktiske arbejde. Det næste holdes 11.-29. januar. Meditation og landbrug er et gennemgående tema på kurset. Læs mere på http://www.sektion-landwirtschaft.org/3171.html
Lagt på den 10.12.09
• Kursus om husdyrenes vigtige rolle
den 16.-17. januar ved Nyborg
Landbrugets husdyr er ikke populære i disse år med fokus på klimaforandringer. Især ikke køerne. Deres udledning af drivhusgasser gør dem til klimasyndere - set i mediernes forenklende optik. I det biodynamiske ser vi noget mere nuanceret på husdyrene betydning - her er de en central del af den levende helhed, et biodynamisk landbrug er. Deres gødning er meget vigtig for jordens frugtbarhed og for ernæringskvaliteten af fødevarerne. De supplerer på forskellig vis de livsudtryk, som planter, insekter, fugle og mennesker bidrager med til helheden. Et varieret og afbalanceret dyrehold er grundlaget for et sundt og bæredygtigt biodynamisk landbrug .
Det holder foreningen et kursus om for landmænd - med eller uden husdyr - og andre interesserede. Se program og flere oplysninger her
Lagt på den 08.12.09
• Biodynamisk kvalitetsprodukt nomineret til Økologisk Guld
I årets konkurrence om Økologisk Guld er de 6 gastronomiske dommere på overarbejde: de skal smage på 244 produkter i 7 kategorier. Efter første runde er 24 produkter nomineret til finalen, og blandt disse er biodynamiske mælkesyregærede grønsager fra Helios i kategorien kolonial. Det består af blandede grønsager med krydderurter, der er gjort holdbare ved en naturlig mælkesyregæring. Processen giver produktet en fin smag og aroma samt levende mælkesyrebakterier, der er gavnlige for bl.a. fordøjelsen.
I serien af mælkesyregærede grønsager findes også en udgave med ’rødbede med mere’ og en hvidkål. Produkterne er håndlavet på Kragebjerg biodynamiske landbrug ved St. Merløse på Midtsjælland og forhandles i helsekostforretninger og øko-butikker.
Økologisk Guld arrangeret af Økologisk Landsforening www.okologi.dk og Politiken. Vinderne offentliggøres den 14/11
Lagt på den 28.09.09
• Studiegruppe om ’biodynamisk kost-kundskab’
Har du lyst til at vide mere om antroposofisk/biodynamisk ernæring, er der mulighed for at være med i en studiegruppe i Skævinge på Sjælland. Her mødes landmænd og forbrugere med interesse for at få en dybere forståelse af, hvad kvaliteten af vores fødevarer betyder for krop, sjæl og ånd.
Udgangspunktet er Gerhardt Schmidts bog Dynamisk Ernæringslære, og nye deltagere er velkomne. Vinterens studiegruppe starter den 2/11 og mødes hver anden uge.
Få flere oplysninger hos Lise Alsted og Lars Mikkelsen, Toftevænget 30 i Skævinge på 4828 8700 eller lars.thomsen.mikkelsen@get2net.dk.
Lagt på den 28.09.09
• Nordisk biodynamisk Forum den 20.-22/11 i Skåne
Årets nordiske konference for forbrugere, landmænd og forskere med interesse for biodynamiske emner holdes denne gang på Holma Folkehøjskole i byen Höör, der ligger ca. 1 times kørsel fra København. Overskrift ’Med liv og lyst’ dækker over emner som gastronomi, vin, ernæringskvalitet af grønsager, korn og mælk samt virkningen af biogasgylle på jord og planter.
Der bliver desuden beretninger om biodynamiske aktiviteter i de nordiske lande, og en markering af, at det nordiske biodynamiske samarbejde i år har eksisteret i 60 år.
Sproget er mangfoldigt: dansk, norsk, svensk og engelsk. Vi hjælper hinanden med at gøre uvante ord og begreber forståelige for alle.
Se programmet og de praktiske oplysninger her
Lagt på den 26.10.09
• Økologikongres 2009 også med biodynamisk tema
Den 18. og 19. november mødes landmænd, konsulenter, forskere, forbrugere, forhandlere og andre med interesse for økologi til Økologikongres i Odense Congress Center. Programmet byder på debatter i plenum, faglige oplæg i temagrupper, udstilling og fest og mødet med ca. 500 deltagere. Et stort og varieret program ligger klar, og det indeholder også et tema om biodynamiske principper, dyrkning og forskning. Kongressen er årets store økologiske begivenhed, hvor deltagerne både får inspiration, viden og et godt netværk.
Økologikongressen organiseres af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret/ Økologi i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening. Endvidere deltager Forbrugerrådet, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug og ICROFS i tilrettelæggelsen af kongressen. Program og oplysninger om tilmelding på www.okologi-kongres.dk
Lagt på den 28.09.09
• "Mennesket i Midten"-aktiviteter på Fyn 12.-30. oktober
Der bliver biodynamiske udstilling i Merkur Andelskasses lokaler, middag, foredrag og udstilling i Rosenbæk Huset (begge Odense) og høstmarked ved Fåborg. Det sker i forbindelse med 'Mennesket i Midten', der præsenterer en lang række aktiviteter, der er praktiske resultater af den antroposofiske menneske- og naturerkendelse: pædagogik, medicin, bankvæsen, filosofi, åndsforskning, kunst, jordbrug, bevægelse m.fl.
Tider og steder for de biodynamiske aktiviteter og mange andre kan ses på www.antroposofisk-kalender.dk
Lagt på den 2.10.09
• En grotesk sag om GMO
Som et apropos til GMO-debatten fortæller landmand Percy Schmeiser fra Canada om sine erfaringer med spredning af GMO. Det sker den 12. oktober kl. 19.30 i Hovborg (ml. Kolding og Esbjerg) og den 13. kl. 19.30 i København.
Percy Schmeiser fik i 1998 sine marker forurenet med pollen fra GMO-raps fra Monsanto. Firmaet sagsøgte ham for at have brugt deres patenterede géner.
Hans kamp for retfærdighed er blevet et symbol på den groteske situation, hvor Monsanto mener, at han skal betale for at være blevet forurenet med deres GMO-pollen.
Percy Schmeiser er inviteret af Økologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug bakker arrangementet op økonomisk. Læs mere om tid, sted og tilmelding på www.okologi.dk. Hurtig tilmelding anbefales.
Lagt på den 28.09.09
• "Kartoffelferie" med høst og naturstudier
Skjoldhøj er en mindre biodynamisk gård ved Sabro vest for Århus. Den drives af 4 personer i et Landbrugsfællesskab, der arrangerer studie- og arbejdsdage på gården. Den 12.-17. oktober bliver der høst af grønsager og kartofler vekslende med studier og naturiagttagelser, bl.a. facinerende vejr-iagttagelser. Studieemnerne er biodynamisk/antroposofiske efter deltagernes ønsker. "Ferien" er for voksne og børn, og pasning af børn fra 3 til 6 år kan arrangeres i et vist omfang.
Få flere oplysninger hos Skjoldhøj, Skjoldhøjvej 24, 8471 Sabro, tlf. 86 62 00 10, morgenfrue2006@yahoo.dk
Lagt på den 2.10.09

• Kender du disse mærker?
Sidst år spurgte vi 158 personer på messer, i helsekostforretninger og økobutikker om deres kendskab til Demetermærkerne og biodynamisk dyrkning.
Resultatet af interviewene viser meget klart tre forhold:
- Selve Demetermærkerne er generelt kun kendt af de forbrugere, der bevidst køber biodynamiske varer eller overvejende handler i helsekostforretninger
- praktisk talt alle adspurgte mener biodynamisk jordbrug og dets produkter har mere positive egenskaber for miljø og forbrugere end de økologiske (mere naturligt, mere omhu, sundere, renere, mere smag). Opfattelsen er baseret på ”passiv viden” og tillid (f.eks. metode med lang erfaring, R. Steiner står for noget godt). For biodynamiske forbrugere er det også baseret på egne oplevelser
- barrierer for at købe biodynamiske produkter er især et begrænset udvalg, begrænset udbredelse (findes primært i helsekostforretninger) og en merpris i forhold til økologiske produkter.
Disse, og mere detaljerede svar, tager vi ved lære af i foreningens arbejdet med at udbrede salget af biodynamiske produkter.
Undersøgelsen blev lavet i forbindelse med foreningens salgsfremmeprojekt i 2008, der blev finansieret af Fonden for økologisk Landbrug.
Lagt på den 27.03.09
• Snart 1 mill. opbakkende underskifter for biodynamisk m.m.
Hvis man kan samle 1 mill. underskrifter, får man adgang til at fremføre sine synspunkter i EU-systemet og dermed større indflydelse på den lovgivning, der påvirker sagen. Det er baggrunden for at en sammenslutning af organisationer i Europa med antroposofisk baggrund, bl.a. den biodynamiske bevægelse, Steiner-skoler og -børnehaver og medicin, har startet en underskriftindsamling for at få bedre vilkår for deres arbejde. Kampagnen kaldes ELIANT (European Alliance of Initiatives for Applied Anthroposophy) og er i fuld gang med at formidle viden om de antroposofisk synspunkter og erfaringer. De er ofte ”udover det almindelige” og ikke altid lige lette at forstå betydningen af ud fra en traditionel vinkel. Heller ikke for myndighederne, og det giver ofte problemer. Det skal ELIANT være med til at afhjælpe.
Der er allerede næsten 800.000 personer fra hele verden, der har bakket op med deres underskrift, så målet er nært. I Foreningen vil vi gerne her opfordre alle, der synes at biodynamisk jordbrug er værd at støtte i forhold til lovgivningen, til at bidrage til ELIANT-kampagnen med deres underskrift. Det gøres hurtigt på www.eliant.eu - klik på dannebrog og udfyld kuponen.
Lagt på den 05.07.09
• Bageriet Aurion: mere til landmænd for biodynamisk korn
5 øre ekstra pr. kg lyder ikke af meget for en forbruger, men for landmænd, der jo høster mange tons, løber det op. Aurions tillæg for Demeter-godkendt korn er i forvejen 20 øre pr. kg i forhold til økologisk dyrket. Bageriet er storforbruger af biodynamiske kornarter, og vil gerne bruge endnu mere. Det har succes med børnemad, der helt overvejende laves af biodynamisk korn. Aurion vil også gerne have mere biodynamisk kvalitet i deres mange andre produkter. Pristillægget kan kompensere for de startomkostninger, der er ved at lægge om til biodynamisk dyrkning.
Bageriet Aurion kan kontaktes via www.aurion.dk
Lagt på den 14.08.09
• Dobbelt op for biodynamisk mælk
Mejeriet Naturmælk har succes med deres biodynamiske mælketyper: sidste år steg salget med 50%. Der er nu tre slags i sortimentet: foruden de to Gårdmælk fra Langmosegård (originalt fedtindhold og minimælk) er der også en CafeMælk med 1,5% fedt. Den er lavet i samarbejde med Copenhagen Coffee Academy til brug til barista´er, der arbejder med "kunsten at lave god kaffe". CafeMælken har forøget proteinindhold, så skummet bliver mere stabilt, når man laver cappuccino. Iflg. Naturmælk sælger CafeMælken godt til både cafeer og private.
Desuden går deres salg af biodynamisk smør i ruller á 250 g til restauranter også rigtigt godt.
Naturmælk har også en Goudan, en ost af gouda-typen, i Demeter-sortimentet.
Læs om produkter og leverandører på www.naturmaelk.dk
Lagt på den 08.06.09

• Biodynamiske boder på markedet på Østerbro
Der er biodynamiske fornuftige basisvarer og sværtmodståelige fristelser i boderne på Skt. Jakobs Torv på Østerbrogade i København, når Markedslauget i samarbejde med Foreningen for Biodynamisk Jordbrug holder 'biodynamisk markedsfest' lørdag den 12. september kl. 10 - 15.
Millskompaniet brygger nyristet kaffe, Kiselgården sælger grønsager, Bellingehus Frugtplantage har kassevis af frugter og most med, Mercurialis sælger urter og tinkturer, Michael har oste i vognen, Helios har bl.a. safter og børnemad på disken, Letz Shop frister med vin - og kokken Thomas Castberg laver som sidste år små gratis retter af markedets råvarer. Foreningen sørger for info-materiale - og beder om godt vejr.
Lagt på den 27.08.09
• Landsdækkende kampagnebus for et sundere liv
Landsdækkende kampagnebus for et sundere liv
Det er et ambitiøst projekt, Forebyggelses- og Patientrådet satte i gang den 3. august: en Natursundhedsbus, der er på vej rundt til 49 byer på små to måneder. Den har materiale med om økologisk og biodynamisk jordbrug og produkter, information om naturmedicinske midler og alternative behandlingsformer og tilbud om prøvebehandlinger. Se listen over byer, dato og mødesteder på www.forebyggelses-ogpatientraadet.dk
Lagt på den 14.08.09
• Årets høstmarkeder den 5. og 6. september
Takket være Økologisk Landsforenings store koordineringsarbejde er der også i år mange økologiske - og biodynamiske - landbrug, der åbner ladeporte, stalddøre og markled for gæster den første weekend i september.
Listen over alle gårdene kan ses på www.okologi.dk
På 12 af de godt 100 gårde dyrker man efter biodynamiske principper, men ikke alle er godkendt efter Demeter-reglerne. Se listen her
Lagt på den 27.08.09
• Biodynamisk studietur for fagfolk og forbrugere
2 dage i bus til fire større biodynamiske gårde i Nordtyskland og Sønderjylland ˆ med oversættelse fra tysk til dansk. Det er programmet for foreningens studietur den 8. og 9. september. Turen byder på oplevelser af meget alsidige gårde, der lægger vægt på liv, mangfoldighed og sammenhæng: mange slags afgrøder og husdyr, mange mennesker, forarbejdning af gårdens produkter, høj fødevarekvalitet, nær kontakt til forbrugere og medlemmer og pleje af naturområder.
Pris 2075 kr. for medlemmer alt inkl, 2175 kr. for ikke-medlemmer (medlemskab koster 175 kr. - se mere her).
Læs programmet for turen her.
Hurtig tilmelding anbefales - plads efter først-til-mølle. Kontakt foreningen på 86 19 94 45 eller biodynamisk-forening@mail.tele.dk
Lagt på den 14.08.09
• GrønsagsFestival 09 med masser af biodynamik
Det meget aktive firma Frugtformidlingen i Valby arrangerer en festlig GrønsagsFestival på lørdag den 29. august kl. 10-18 på Halmtorvet i København for at fejre højsæsonen fra de grønne fristelser, der har mange farver. Der kommer mange gartnere med deres lækkerier, som man kan smag på og købe. I madteltet bliver der kokkereret, og der bliver masser af musik.
Kiselgården har en stand med deres Demeter/biodynamiske grønsager og økologiske krydderurter, og Aarstiderne gartneri, der dyrker efter de biodynamiske principper, men ikke er Demeter-godkendte, er også med.
Rigtige svar i en frø-qviss giver en pose frø fra Bingenheimer Saatgut, der er Europas førende producent af biodynamisk og økologisk frø - uden F1-hybrider.
Læs mere på www.grontsagsfestival.dk
Lagt på den 26.08.09
• Nyt kursusforløb om Dynamisk Ernæringslære
Efter et succesfuldt første forløb er arrangørerne fra Jorden Kalder nu klar med en ny kursusrække om Dynamisk Ernæringslære. Weekendkurserne består af foredrag af erfarne fagfolk, praktisk madlavning og studieopgaver. Kurserne henvender sig til personer med interesse for et antroposofisk orienteret helhedssyn på jordbrug, ernæring og menneskets sundhed og udvikling. Det kan være til professionelt brug eller for egen interesse. Kursusstart den 29. august. Sted: Audonicon i Skanderborg. Læs mere her.
Lagt på den 07.05.09
• Sommermøde om korn og køer på Thorshøjgård
Foreningens årsmøde holdes søndag den 9. august kl. 10.30 17.30 hos Niels Stokholm og Rita Hansen på Thorshøjgård, Museumsvej 1 i Dronningmølle. Emnerne er gamle husdyrracer og kornarter og deres værdi for mangfoldighed, det biodynamiske landbrug og forbrugerne. Tina Hansens kornforsøg og gårdens gamle danske røde malkerace er levende eksempler på de kvaliteter, der bliver foredrag og rundvisning om. Deltagelsen er gratis og alle er velkomne. Tilmelding nødvendig, hvis man ønsker at købe frokost. Se nærmere om dagens program her.
Hør udsendelsen med Niels Stokholm i P1s Stedsans
Lagt på den 05.07.09
• Temadag den 29/7 om biodynamiske grønsagssorter
Det foregår ganske vist ved Hamborg, men det er værd at rejse efter for grønsagsinteresserede fag- og lægfolk: en præsentation af forskellige grønsagssorter fra det biodynamiske frøfirma Bingenheimer Saatgut hos Gartneri Sannmann. Dagens program byder på nyheder, erfaringer og orientering om, hvorfor og hvordan Bingenheimers forædlere arbejder med frugtbare sorter og ikke hybrider. Hvor mange andre frøfirmaer anvender forkrøblende indavl af planterne (hybrid-udvikling) og genteknologiske metoder (CMS-hybrider), arbejder Bingenheimer Saatgut med hele sunde planter, og har fokus på at skabe sorter med smag, sundhed og genetisk mangfoldighed. Bingenheimers frø bruges af mange gartnere og haveejere i Danmark.
Se programmet for temadagen her.
Se mere om emnet og forhandlere her.
Lagt på den 05.07.09
• Arbejds- og studieuge i sommerferien
Skjoldhøj Landbrugsfællesskab er et lille biodynamisk landbrug på 8,5 ha ved Sabro, lidt nordvest for Århus. Fælleskabet består af fire personer med rødder i det biodynamiske: Louse Lemcke, Kirsten Larsen, Mette Hansen og Simon Wiesner. Foruden deres arbejde uden for gården dyrker de grønsager, har nogle få dyr og lægger vægt på, at gården skal være åbent for flere end dem selv. I ugen 4.-12. juli arrangerer de en arbejds- og studieuge med titlen "Arbejdsglæde!? - hvordan kan vi gennemglæde arbejdet? " Ugen er en god mulighed for at lære om dyrkning, de biodynamiske metoder, iagttage naturen og få gode samtaler med andre interesserede.
Se programmet her. Flere oplysninger på 86 62 00 10 eller morgenfrue2006@yahoo.dk
Lagt på den 05.06.09
• Besøg Tina Hansens unikke kornforsøg
Tina Hansen har gennem flere år ganske privat lavet forsøg med forædling af gamle kornarter for at få nye egenskaber og sundhedskvaliteter frem i dem. På et stykke jord på Thorshøjgård dyrker hun bl.a. spelt, hvede, emmer og enkorn i flere varianter.
Den 11. juli fra kl. 13 kan man få en rundvisning og bl.a. se, hvordan behandling med det biodynamiske brændenældepræparat og et særlig lerpræparat virker. Der er "nye" sorter af spelt og en Hugo Erbe Guld Hvede, der har fået homøopatisk guld. Tina Hansen har en meget stor viden om korn og fortæller levende om sit forædlingsarbejde og dets mål og perspektiver.
Man er velkommen til at tage madkurv og kaffe/te med. Der er smagsprøver på enkornkager.
Adressen er Thorshøjgård, Museumsvej 1, 3120 Dronningmølle. Tina Hansens tlfnr.: 26 16 06 61
• Godt gang i omlægninger til biodynamisk
Demeterforbundet har fået 3 henvendelser fra økologer, der ønsker at blive godkendt efter de biodynamiske Demeter-regler i år plus 1 fra en biodynamiker, der ikke tidligere har været Demeter-godkendt. Desuden er 2 andre økologer ved at undersøge, hvordan de kan tilpasse deres bedrift, så de kan opfylde de biodynamiske regler. Det er ikke mindst kravet om at have dyr, især drøvtyggere, på gården eller i et samarbejde med en anden gård, der kræver ændringer.
4 nye Demeter-avlere er en stigning på 15%, og det er meget positivt for forbrugere og virksomheder, der mangler biodynamiske produkter.
Lagt på den 05.04.09
• Biodynamisk i P1
"Kosmiske gulerødder" er titlen på en udsendelse om biodynamisk dyrkning, baggrund, kvalitet og gastronomi. Den blev bragt 2. pinsedag på P1, og kan høres på DRs hjemmeside på adressen http://www.dr.dk/P1/Feature/Udsendelser/20090529105023.htm
I udsendelsen er der bl.a. interview med Lis og Eigil Rasmussen på Kiselgården på Sjælland og kokken Rasmus Koefoed fra Restaurant Geranium i København. På DRs hjemmeside er der flere faktuelle oplysninger om den biodynamiske situation og Demeterreglerne.
Hør eller genhør udsendelsen Stedsans, hvor Niels Stokholm på Thorshøjgård ved Dronningmølle fortæller om gården, naturen, dyrene og sine biodynamiske erfaringer.
Sendt 5/6 2008 og 4/6 2009. Hør den på http://www.dr.dk/P1/Stedsans/Udsendelser/2008/06/04185007.htm
Lagt på den 05.06.09
• Åbent hus på Bjerre Søndermarksgård 14/6
Anni og Brian Madsen har dyrket biodynamisk et års tid på deres gård på 128 ha med 95 køer, ammekøer med kalve, mobil malkerobot (verdens første!), en ny trekantet lade af træ til tørring af hø og en nykonstrueret præparatsprøjte. Dette og meget mere viser de frem søndag den 14. juni, hvor der er åbent hus fra kl. 11 til 16 på Bjerre Søndermarksgård, Tinghusvej 1 ved Hornsyld mellem Horsens og Juelsminde.
Konsulent Thorkild Nissen fra Økologisk Landsforening fortæller om tørring af hø og de fordele, der giver for dyrene at få meget hø. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug stiller med plancher og brochurer, og indkøbsforeningen Urtica sælger mad og drikke.
Se program for dagen her.
Læs mere om gården her.
Lagt på den 27.05.09
• Postkort om biodynamisk
Kunstneren og grafikeren Niels Erik Boesen har lavet fem akvareller med motiver fra den biodynamiske praksis, og vi har forsynet dem med en kort tekst. De er nu lavet som postkort, så den kan komme langt omkring. Se dem her. De kan bestilles hos foreningen mod betaling af porto. Prisen er: 1 sæt 5,50 kr., 2 sæt 6,50 kr. og 3 sæt 10,00 kr. Send os en kuvert med prisen vedlagt i frimærker - og tydelig navn og adresse.
Kortene er den del af materialet til foreningens projekt‚ salgsfremme af biodynamiske produkter‚ som er finansieret af Fonden for Økologisk Landbrug
• Dansk Helios har fuld gang i Demeter-salget
35 år med biodynamiske og økologiske fødevarer - og et rigtigt flot resultat for salget af Demeter-produkter. I 2008 steg Demeter-salget med 40% i forhold til året før. Sortimentet omfatter foruden daglivarer som mel, pasta, marmelader, olier, safter og tørrede frugter også et stort udvalg af børnemad og mælkesyregærede grønsager. "Vi har et godt samarbejde med helsekostforretninger og øko-butikker og har i det forløbne år haft ekstra fokus på de særlige biodynamiske kvaliteter via vores aviser, demoer i butikker og deltagelse på messer, og det giver os god kontakt til forbrugerne," oplyser direktør Jette Plougheld i Danske Helios www.helios.dk
Firmaet har i forbindelse med deres jubilæum udgivet bogen Morgendagens Landbrug om nye sociale og økonomiske relationer mellem landmænd og forbrugere. Læs mere her
Lagt på den 07.05.09
• Ønskes: Flere Demeter-landmænd
Den stigende efterspørgsel efter biodynamiske varer får nu de fire største virksomheder, der forhandler og forarbejder Demeter-produkter, til at annoncere efter flere leverandører. Foreningen er klar med oplysninger til de økologer, der overvejer at dyrke biodynamisk. Både virksomheder og forening lægger vægt på engagementet som drivkraft for at dyrke biodynamisk den generelle merpris bør ikke være motivation nok.
• Norden som GMO-fri zone
Nordisk Råd har besluttet at arbejde for GMO-frie zoner i Norden, fordi usikkerheden ved GMO-afgrøder er for stor. Rådet vil også have mærket kød, æg og mælkeprodukter fra dyr, der fodres med GMO-foder. Et godt politisk initiativ, som Nordisk biodynamisk Forskningsring bakker op om. Forskningsringen holdt årsmøde i Norge den 21.-13. november, og har lavet en udtalelse til pressen. Her gør vi opmærksom på, at hele grundlaget for at lave GMO-planter er falsk: man laver ustabile organismer med helt ukendte og uoverskuelige egenskaber (læs artikel om emnet her (pdf)). Skaderne på miljø, sundhed, økonomi og biologisk mangfoldighed er allerede store i mange lande med GMO-dyrkning.
Se om konsekvenser på www.natureinstitute.org
• Demeter-produkter er ikke helt almindelige...
- de er nemlig både økologiske og biodynamiske.
Med denne overskrift sætter vi i foreningen i år fokus på de særlige kvaliteter ved biodynamiske fødevarer, og hvordan de adskiller sig fra økologiske (som de jo har meget til fælles med) . Både i dyrkning og forarbejdning er der forskelle og mere krævende regler, og hele grundlaget for den biodynamiske praksis er mere holistisk. Se folderen her på forsiden.
Gennem artikler, butiksdemo'er og annoncer i en række fagblade m.v. vil vi gøre biodynamisk og kontrolmærket Demeter mere kendt og derved øge salget. Aktiviteterne er samlet i projekt "Salgsfremme af biodynamiske produkter", der er finansieret af Fonden for Økologisk Landbrug.
|
|
|
|
|
|
|
|
• Kursus i iagttagelse og fordybelse
Der er forskel på at se og at iagttage. På dette weekendkursus den 22.-24. maj bliver der fokus på at iagttage mælkebøtten som plante og biodynamisk præparat. Den bliver endnu mere facinerende og smuk, når man studerer den efter Goethes iagttagelsesmetode. Erik Frydenlund, der leder kurset, er gartner og eurytmist og har et indgående kendskab til Goethes natursyn og metode. Han har lavet mange af disse iagttagelseskurser, som erfaringsmæssigt giver deltagerne en øget opmærksomhed i hverdagen - også på andet end planter.
Sted: Hertha Levefællesskab, Herskind ved Århus. Læs mere om kurset her
Lagt på den 05.04.09
|
|
|
|
|
|
|
|
• Thorshøjgård holder forårsfest
Niels Stokholm og Rita Hansen på Thorshøjgård i Dronningmølle inviterer til rundvisning, foredrag, malkning og naturoplevelser på søndag den 10. maj fra kl. 10. Niels Stokholm har været biodynamiker i over 30 år og har en stor viden om gårdens mange små og store organismer og deres samspil. Et besøg på Thorshøjgård er altid en oplevelse med næring til sanser og forståelse. Se programmet for forårsfesten her
Lagt på den 07.05.09
|
|
|
|
|
|
|
|
• Gartneriet Rødmose holder ”Åben aften”
Med et af landets største udvalg af grønsager, krydderurter og blomster er Gartneriet Rødmose ved Vejle en specialitet i branchen. Endrik Maat dyrker en mangfoldighed af afgrøder i både drivhusene og på markerne, og har både køer, får, geder, heste og bier for at skabe en god balance i bedriften. Gartneriet har været dyrket biodynamisk i godt 40 år og har i 31 år haft torvebod i Vejle.
Åben aften på gartneriet tirsdag den 12. maj kl. 19.30 - 21.30. Gartneriet Rødmose ligger på Rødmosevej 133, Viuf (Tiufkær), 10 km. syd for Vejle ad Koldingvej. Se www.roedmose.dk
Lagt på den 07.05.09
|
|
|
|
|
|
|
|
• Baby rimer på biodynamisk
Øksnehallen i København bliver et oplagt mødested for nuværende og vordende småfolksforældrer den 2. og 3. maj. I den weekend er der Baby- og småbørnsmesse med et væld af udstillere, oplæg, underholdning og gode råd. Dansk Helios sørger for, at der også bliver smagsprøver på biodynamisk børnemad og safter - og informationsmateriale. Se deres folder om biodynamisk børnemad her
Læs mere om messen på http://www.babymessen.com/index.php
Lagt på den 21.04.09
|
|
|
|
|
|
|
|
• 26. april: årets slip-køerne-ud-dag
07.04.09
Det er efterhånden blevet en forårstradition på mange ko-gårde at invitere til en festlig oplevelse, når køerne første gang lukkes på græs efter en vinter i stalden og udearealer omkring stalden.
Arrangementet er som sædvanligt godt koordineret af Økologisk Landsforening, der også informere om det på deres hjemmeside www.okologi.dk. Her kan man se placering af de 52 gårde, der er med i år, og læse om hver enkelt gård, hvornår køerne lukkes ud søndag den 26. april, og se en film om sidste års ko-ræs.
Det er to biodynamiske gårde med i år: Jejsing Demeter ved Tønder (gård nr. 10) og Kristiansminde ved Ansager (gård nr. 46). Billedet her er fra Jejsing for et par år siden, taget af A. Hartung.
|
|
|
|
|
|
|
|
• Biodynamisk kost for et bedre helbred
Lars Mikkelsen er biodynamisk avler med stort kendskab til kost og ernæring. Med udgangspunkt i sin egen historien med et dårligt helbred, der blev meget bedre med en kostomlægning, vil han fortælle om kostkvalitet og sundhed. I programmet indgår også visning af en film om fødevarekvalitet med forskerne Bodil Søgaard og Jens-Otto Andersen. Det sker i Valby Kulturhus den 1. april kl. 16-19.30. Læs mere om arrangementet her
|
|
|
|
|
|
|
|
• Foredrag i Vejle om biodynamisk mad og forskning
Under overskriften ”Kernesunde mennesker og mad” fortæller forsker, Ph.D. Jens-Otto Andersen fra Biodynamisk Forskningsforening om sit arbejde med at måle kvaliteten af fødevarer med biokrystallisationsmetoden. Det sker på Johannes Skolen, Sukkertoppen 4 i Vejle den 11. marts og 1. april (foredragene kan høres uafhængigt af hinanden). Den 15. april giver kostvejleder Helle Kofoed fra Silkeborg råd og inspiration til sammensætning af sunde måltider, bl.a. med hensyn til kvaliteten af hvede og mælkeprodukter. Læs mere om foredragene her
|
|
|
|
|
|
|
|
• Travl Demeter-stand på sundhedsmessen
9. marts 2009
Weekendens SundLivsstil-messe i Århus blev besøgt af 9400 mennesker, og det gav travlhed på den biodynamiske stand. Personale fra helsekostbutikkerne Ren Kost, Ganefryd og Jordens Frugter bød på smagsprøver på safter fra Voelkel og brød fra Aurion, mens foreningen gav informationer om de biodynamiske principper og kvaliteter.
Se JPtv´s indslag fra standen her
|
|
|
|
|
|
|
|
• Lynkursus i biodynamisk havebrug
Der kribler i mange havefolk for at komme igang med den nye sæson. Traditionen tro kan man lære om biodynamisk havebrug på Kullerup Kurser ved Nyborg. Det er i år den 21. og 22. marts, hvor Lars Mikkelsen fortæller om de biodynamiske principper og viser hvordan de bruges. Lars Mikkelsen har i mange år dyrket sin store have biodynamisk, og har stor viden om den antroposofiske erkendelse af de levende kræfter i naturen, der ligger til grund for metoderne. Oplysninger om kostkvalitet og sundhed indgår også i weekendens program. Se de praktiske oplysninger her
|
|
|
|
|
|
|
|
• Biodynamikerne sprøjter også
står der i LandbrugsAvisen den 21/11. Ikke med gift, men med styrkende, naturlige midler. Artiklen af journalist Ulla Danielsen forklarer fint, hvad biodynamikere kommer i sprøjten, og hvordan det virker. Hanne og Vagn Borg fra gården Kristiansminde ved Varde fortæller om deres erfaringer efter 5 år med biodynamisk dyrkning, og hvorfor de lagde om fra økologisk. Artiklen orienterer også om de fine resultater med biodynamisk dyrkning i langtidsforsøg (se nærmere her) Læs artiklen her
|
|
|
|
|
|
|
|
• Biodynamisk på Sund Livsstil-messe
Forårets Sund Livsstil-messe i Århus holdes i Scandinavian Center (nabo til Musikhuset) den 6.-8. marts. Messen byder på et væld af muligheder for at få inspiration og konkrete oplysninger om sundhed i bred forstand. På stand 83 kan man få smagsprøver på Demeter-safter og brød fra Bageriet Aurion - en en forklaring på, hvorfor biodynamisk dyrkning og kvalitet er noget særligt. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug har standen sammen med de tre helsekostforretninger Ganefryd www.ganefryd.dk, Ren Kost www.renkost.dk og Jordens Frugter www.jordensfrugter.dk hvis personale man kan møde på standen.
Messen har åbent fredag, lørdag og søndag kl. 10-18.
Se mere om messen på www.sund-livsstil.dk
|
|
|
|
|
|
|
|
• Int. biodynamisk kongres i februar
Den årlige kongres for jordbrugere og alle andre biodynamisk interesserede finder som vanligst sted på Goetheanum i Dornach ved Basel i Schweiz. Næste gang 3.-7. februar. Temaet er ‚Landbrugskurset‚, dvs. R. Steiners anvisninger til en fornyelse af landbruget ud fra en åndsvidenskabelig helhedsforståelse.
Kongressen byder på korte foredrag, studiegrupper, debatfora, kunstneriske aktiviteter og 7-800 biodynamisk engagerede personer fra hele verden. Erfaringsmæssigt en meget lærerig og inspirerende oplevelse.
Flere oplysninger om program, ophold m.m. på tysk og engelsk her.
|
|
|
|
|
|
|
|
• Kom og se vores nye hus den 30. januar
Økologiens Hus, hvor Foreningen for Biodynamisk Jordbrug også har kontor, flyttede i efteråret til Silkeborgvej 260 i Åbyhøj. Nu er huset klar til at invitere medlemmer, venner og forretningsforbindelser til en festlig reception på fredag den 30. januar fra kl. 14 til 17. Vi byder på lidt fast og flydende, bl.a. biodynamisk champagne, og vi glæder os til at se mange, vi kender, og nye ansigter. Miljøminister Troels Lund Poulsen holder den officielle åbningstale kl. 15, og også Økologisk Landsforenings formand Evald Vestergaard og direktør Paul Holmbeck vil bidrage.
|
|
|
|
|
|
|
|
• Fordybelseskursus i Schweiz i januar
 Under overskriften "Hvad er kosmisk og hvad er jordisk?" holdes der i år, som vanligt, et 3-ugers kursus i biodynamisk landbrug og antroposofi ved Goetheanum i Dornach ved Basel. Emnerne omfatter naturiagttagelse, foredrag og samtaler, eurytmi, gårdbesøg, sang og astronomi ˆ alt sammen tilrettelagt for at give deltagerne en dybere forståelse af den sammenhæng, den biodynamiske dyrkning indgår i. Kurserne har ry for at være meget inspirerende og lærerige.
Kursussproget er tysk.
Mere om indhold og praktiske oplysninger: kontakt foreningen eller se på http://www.sektion-landwirtschaft.org/2621.html
|
|
|
|
|
|
|
|
• Kurser i Dynamisk ernæringslære
Biodynamisk landbrug og fødevarer af høj ernæringskvalitet hænger sammen. Men hænger den biodynamiske dyrkning også sammen med en særlig måde at bruge råvarerne og sammensætte måltider på? Ja, ud fra en forståelse af råvarenes virkning på menneskers forskellige situationer og behov - og nej, ikke ud fra et fast skema og firkantede regler.
Foreningen 'Jorden kalder' har arrangeret en række weekendkurser om antroposofisk orienteret ernæringsforståelse og kalder den Dynamisk ernæringslære. De er for alle interesserede, der er åbne for at få nye nuancer i deres syn på fødevarernes virkning på vores krop og sjæl.
Kursusrækken starter 22.-23. november. Se program og praktiske oplysninger på www.jorden-kalder.dk
|
|
|
|
|
|
|
|
• Intro-kursus til bogen 'Landbrugskurset'
Den biodynamiske dyrkning bygger på Rudolf Steiners foredrag i 1924 om jordbrugets 'placering' i en større sammenhæng mellem Jorden, mennesket og udviklingen. Foredragene er samlet i en bog, der kaldes Landbrugskurset. Mange finder den vanskelig at forstå, og derfor arrangerer foreningen et weekendkursus med introduktion til bogens emner. En række erfarne biodynamikere giver et overblik over bogens baggrund, indhold og sammenhæng, suppleret med deres praktiske erfaringer. Der bliver god tid til samtaler fælles og i grupper.
Kurset holdes lørdag 24/1 kl. 12 til søndag 25/1 kl 15 på Kullerup Kurser ved Nyborg. Se mere om program og praktiske oplysninger her
|
|
|
|
|
|
|
|
• Biodynamisk vin i Tænk
Forbrugerbladet Tænk skriver i det seneste nummer om. bl.a. økovine, og her får den biodynamiske dyrkningsmåde et godt skudsmål af fagfolk, Tænk har talt med. "Biodynamisk vin er blevet kult", siger vinanmelder Henrik Steen Andersen fra Politiken. Terroir-begrebet er vigtigt for interessen for bio-vine ifølge Anne Juel Christensen fra Dansk Vincenter. Terroir er betegnelsen for at vinens oprindelse, dens lokalkarakter, træder frem i duften og smagen.
De to biodynamiske vine, Tænks vinhold har smagt på, får lidt blandede anmeldelser, så hverken træer eller biodynamiske vinstokke vokser ind i himlen!
Se mere om biodynamisk vin her
|
|
|
|
|
|
|
|
• Nordisk biodynamsk Forum - i år i Norge
 Hvert år i november samles landmænd, forbrugere og forskere fra de nordiske lande til 3 dages seminar med biodynamiske emner. I år gælder det bl.a. Norden som GMO-frit område, ernæringskvaliteten i gamle og nye kornsorter, samarbejde mellem skoler og gårde, 'unge i biodynamikken' - om uddannelser og praktik. Desuden om forskningsaktiviteter i Norden.
Tid: 21. - 23. november. Sted: Fokhol biodynamiske landbrug og kursussted i Hamar, ca. 1 time med tog nord for Oslo.
Læs om programmet og praktiske oplysninger her
|
|
|
|
|
|
|
|
• International biodynamisk konference for kvinder
Sidste år i Danmark, i år i Tyskland: "Kvinder i biodynamisk landbrug" holder for 35. gang konference med sociale, spirituelle, kunstneriske og sundhedsmæssige emner på programmet. Det foregår i dagene 12.-17. november i Mecklenburg-Vorpommern. Der bliver oversættelse til dansk. Mulighed for rejsetilskud. Nærmere oplysninger kan fås hos foreningens sekretær Marianne Jung Christensen, der selv deltager, på tlf. 6597 3050 eller biodynamisk@mail.tele.dk
|
|
|
|
|
|
|
|
72 års biodynamisk dyrkning i Danmark
Foreningen for Biodynamisk Jordbrug kunne i 2006 fejre 70 års jubilæum, og det blev markeret på foreningens årsmøde søndag den 6. august på Gartneriet Vidarslund i Tappernøje. Der blev både tilbageblik og fremsyn samt bedriftsbesøg, musik og lækker mad. Nina Kirstine Brandt, der i 2006 skrev en Ph.D. om det biodynamiske og økologiske jordbrugs historie, fortalte om de første forsøg med biodynamisk dyrkning fra 1931-34 og hvordan direktøren for Magasin, Carl Vett, og en gruppe godsejere stiftede foreningen i 1936. Eigil Rasmussen fra Kiselgården fortalte om sine 35 år som biodynamisk gartner og landmand.
Kokken og kvalitetsfortaleren Claus Meyer holdt et indlæg om den alt for dårlige danske madkvalitet, og hvad der kan gøres for at fremstille gode og velsmagende produkter. Han talte om det nye nordiske køkken, om terroir-begrebet, der ikke kun gælder for vin, og om det biodynamiske jordbrugs særlige bidrag til madkvaliteten og dets udfordringer i fremtiden.
Kokken Kille Enna havde lavet et meget lækkert kagebord af biodynamiske og økologiske råvarer, krydret på ægte Kille Enna-vis.
Læs mere om årsmødet her
Se Claus Meyers tekst til hans forelæsning på KVL 28/4 2006 om terroir-dimensionen i nordisk madkultur her og tilhørende power points her
Link til Nyt Nordisk Køkken på www.nordiskkoekken.dk
|
|
|
|
|
|
|
|
Mange nye medlemmer i foreningen
Foreningen for Biodynamisk Jordbrug er en lille forening, så ca. 100 nye medlemmer de seneste to år en meget positiv udvikling. Det er en stigning på 25%, så der nu er tæt på 500 medlemmer. Forbrugere udgør stadig den største medlemsgruppe, og derudover er der avlere, butikker og virksomheder på listen.
Foreningen tager stigningen som udtryk for en voksende interesse for det, den biodynamiske forening står for: at styrke jordens frugtbarhed ved hjælp af den biodynamiske dyrkning og fremme produktionen af madvarer med både nærings stoffer og nærings kræfter.
Som medlem får man hvert år 5-6 numre af Biodynamisk Jordbrug, rabat på Maria Thuns Såkalender og Havebog samt rabat på foreningens kurser og studieture. Og ikke mindst: man støtter den mest bæredygtige og fornuftige dyrkningsmåde og dermed flere biodynamiske produkter at vælge imellem.
Forbrugermedlemsskab (passivt medlem) koster 300 kr. årligt - det første år dog kun 175 kr. For avlere og virksomheder er prisen 700 kr. om året.
Medlemsskab kan tegnes her.
|
|
|
|
|
|
|
|
• Biodynamiske besøgslandbrug. Folder i pdf-format. Kan downloades her
• Antroposofisk kulturuge i Århus
 Der er i år 100 år siden Rudolf Steiner holdt de første foredrag om antroposofi, som er grundlaget også for det biodynamiske jordbrug, i Danmark, og det markeres med flere arrangementer landet over i år og næste år.
I perioden 24/10 - 1/11 er der udstillinger, musik, foredrag og marked i Antroposofisk Selskabs Hus i Højbjerg. På Mikkelsmarkedet i den kommende weekend er der også biodynamiske produkter og informationer på programmet, der kan ses på www.antroposofisk-kalender.dk
• Biodynamisk CaféMælk til cappuccino'en
 En barrista er en kaffekunstner, der laver cappuccino med det rigtige skum med flotte mønstre. Det kræver træning og den rigtige mælk. Biodynamisk mælk fra mejeriet Naturmælk er den rette mælk til jobbet, og mejeriet har her i april sendt en CaféMælk med 1,5% fedt på cafémarkedet. Det sker i samarbejde med uddannelses- og konsulentvirksomheden Copenhagen Coffee Academy, der også forsker videnskabeligt i kaffe, mælk og mælkeskum. Cafémælken forhandles bl.a. gennem INCO. Læs mere på www.naturmaelk.dk og www.copenhagencoffeeacademy.com
• Fin artikel om biodynamisk i 24timer
Gratisavisen 24timer skriver den 29/9, at "biodynamikken er den nye økologi" og begrunder det med den øgede efterspørgsel og en melding fra trendforskningsinstituttet Firstmove www.firstmove.dk om, at trendsættere nu ikke kun vil have økologiske, men også biodynamiske produkter. Læs artiklen her.
Fra foreningens side mener vi overskriften er mere optimistisk end virkeligheden kan bære - i al fald i overskuelig fremtid. Men vi arbejder på at biodynamisk dyrkning i større udstrækning end nu kan hjælpe økologien med at gøre landet renere og maden sundere.
• Foreningens Århus-kontor er flyttet
 Økologiens Hus er pr. 17. september flyttet til nyistandsatte og bedre lokaler et par km uden for centrum af Århus, på Silkeborgvej 260 i 8230 Åbyhøj. Økolologisk Landsforening, der har 35 ansatte, har lejet bygningen, der oprindeligt var Åbyhøj Rådhus, og fået det indrettet lyst og praktisk. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug er flyttet med, så vi kan fortsætte den gode kontakt og faglige samarbejde med økologerne. Det er fortsat Klaus Loehr-Petersen, der varetager foreningens projektaktiviteter fra nu Åbyhøjkontoret, der er placeret i det sydøstlige hjørne på 1. sal i det nye Økologiens Hus.
Kontorets faxnr. er ændret til 87 32 27 10. Tlfnr. er uændret 86 19 94 45.
• Biodynamisk på messe i Viborg
I anledningen af 100 året for antroposofi i Danmark bliver der en messe med udstilling og information om forskellige aktiviteter, der har sit udspring i Rudolf Steiners impulser til pædagogik, landbrug, ernæring, medicin m.m. Messen holdes i Store Skt. Pederstræde 2, Viborg og har åbent fredag 24. oktober kl. 14 - 20 og lørdag 25. kl. 10 - 16.
Se programet her.
• Proteinkvalitet, biodynamisk dyrkning og sundhed
er der en sammehæng?
 Vi kender umiddelbart proteiner fra varedeklarationerne, hvor de bliver angivet i gram. Men deklarationerne siger ikke noget om proteinernes kvalitet, og den er måske vigtigere for helbredet end man almindeligvis tror.
Lørdag den 27/9 kl. 13 holder Ph.D. Jens-Otto Andersen et foredrag om mulige sammenhængen mellem protein-kvalitet og vore fødevarers almene sundhedsværdi, samt sygdomme som allergi og autisme. Jens-Otto Andersen er forskningskoordinator ved Biodynamisk Forskningsforening (se www.biodynamisk-forskning.dk og arbejder med biokrystallisationsmetoden, der er et vigtigt supplement til analytiske metoder, når man undersøger et produkts proteinkvalitet.
Foredraget holdes på Rathsachsvej 30, Frederiksberg i København. Pris 60 kr. Arrangøren Biodynamisk Forbrugersammenslutning anbefaler tilmelding på tlf. 4828 8700 eller 3887 9580 eller lars.thomsen.mikkelsen@get2net.dk
• Biodynamisk mælk fra Øllingegård Mejeri til efteråret
Mælk fra Niels Kr. Stokholms køer af den sjældne Gammel Dansk Malkerace (kun 2 besætninger tilbage) bliver fra efteråret tappet på Øllingegård Mejeri. Der er tale om en ganske særlig mælk - dels er den fra lavtydende køer med horn, der kun bliver fodret med græs og hø, dels er mængden meget begrænset, så den kun vil blive solgt i relativt få butikker. Thorshøjgård ligger ved Dronningmølle og har været drevet biodynamisk siden 1975. Det er skiftet fra Arla Foods til Øllingegård Mejeri i Skævinge, der giver nye muligheder for at få den særlige kvalitet mælk ud til forbrugere i en emballage med Demeter-mærket og tydelig information. Det skriver avisen Økologisk Jordbrug den 7/3.
I serien af "Stedsans"-udsendelser på P1 kan man torsdag d. 5. juni kl. 10.03 og fredag d. 6. kl. 20. høre et interview med Niels Kr.Stokholm fra Thorshøjgård på Nordsjælland. Niels Kr.Stokholm er kendt for sin meget lange erfaring som biodynamisk landmand,og sine iagttagelser af de levende processer i jord, planter og dyr. Der bliver god til til at gå i dybden med emnet - Stedsans varer 1 1/2 time.
• Høstmarked på biodynamiske gårde i weekenden
Traditionen tro er der høstmarked på over 100 økologiske og biodynamiske gårde her i september, og i år er det i den kommende weekend den 6. og 7. Økologisk Landsforening koordinerer det store arrangement, og på www.okologi.dk kan man læse om alle de gårde, der har høstmarked.
De biodynamiske gårde er også i år stærkt repræsenteret: 11 steder kan man høre om hvorfor og hvordan man dyrker biodynamisk. Det er fra øst mod vest:
 75 Falkenhøjgård ved Birkerød
92 Thorshøjgård ved Dronningmølle
117 Krogerup Avlsgård ved Humlebæk
17 Bellingehus Frugtplantage ved Slangerup
82 Vidarslund Gartneri ved Fakse
90 Barritskov ved Juelsminde
96 Rødmose Gartneri ved Vejle
98 Andelssamfundet i Hjortshøj ved Århus
94 Hertha Levefællesskab ved Galten
78 Urtegartneriet ved Silkeborg
28 Gestgården ved Nr. Nebel
Gårdens nummer henviser til kortet på www.okologi.dk .
Se gårdenes åbningstider på kortet - nogle har kun marked den ene dag
• Tilbud til de morgenfriske: vær med til malkningen
 Gestgården ved Nr. Nebel byder på en særlig oplevelse for dem, der vil stå tidligt op søndag den 7. september: "Øko-Bonde for en morgen" - Prøv en morgenmalkning! Kl. 5.30 ! - Hjælp med at hente køerne hjem fra marken og med at malke dem. Vær med til at give de små kalve mælk. Oplev tankbilen fra Naturmælk hente køernes mælk. - Og nyd det fælles økologiske / biodynamiske morgenbord, ca. klokken 8.30, efter arbejdet! Eller kom i løbet af formiddagen, men bemærk: vi slutter kl. 13.00 søndag. (Middagssøvn.). Se billeder og læs mere om Gestgården på Naturmælks hjemmeside her
• Smag på biodynamiske vine i Århus Festuge
Århus Festuge byder i år på 5 pavillioner med forskellige gastronomiske temaer. Den ene vil være fyldt med biodynamiske vine, der bliver på skift præsenteret - med smagsprøver og salg - af fire jyske vinimportører, der har et godt udvalg af biodynamiske kvalitetsvine. De er alle engageret i at fortælle om den særlige virkning i smag og autencitet, som mange biodynamiske vinbønder har opnået: L´Esprit du Vin www.esprit-du-vin.com, Halkær Vin www.halkaervin.dk, Bichel Vin www.bichel.dk og Økovin www.oekovin.dk. Desuden bliver der brød, oste og andre lækkerier fra Bageriet Aurion www.aurion.dk, Mejeriet Naturmælk www.naturmaelk.dk og Solhjulet www.solhjulet.dk.
Vinpavilionen står på Bispetorv lige ved Domkirken og er åben fra fredag den 29/8 til og med lørdag den 6/9 fra kl. 12 - 19.
|
|
|
|
|
|
|
|
• Biodynamisk tema på Økologisk Marked på Østerbro 30. august
På Sct. Jakobs Plads på Østerbro i København bliver der masser af Demeter-produkter, når Økologisk Markedslaug sætter fokus på de biodynamiske fristelser den 30. august kl. 10 - 15. Der bliver boder med grønsager, frugt, vine, brød, oste, krydderurter, kaffe, safter m.m. samt informationer om biodynamisk dyrkning og fødevarekvalitet.
Læs mere på www.markedslauget.dk
|
|
|
|
|
|
|
|
• Erfa-dag for gartnere om grønsagssorter
På dt store biodynamiske drivhus- og frilandsgartneri Sannmann ved Hamborg bliver der den 26/8 mulighed for at høre om erfaringer med en lang række grønsagssorter fra Bingenheimer Saatgut. Arrangementet er for gartnere, landmænd, konsulenter og andre fagfolk. Se program og flere oplysninger her
|
|
|
|
|
|
|
|
|
• Foreningens årsmøde 10/8 holdes på et gældfrit landbrug
 Foreningens årsmøder er åbne for alle interesserede. Det holdes denne gang på Bakkedalen ved Fåborg, og det er ikke et helt almindeligt landbrug: alsidig produktion, en aktiv støttekreds, torvesalg, E-shop og varetur - og nu helt uden gæld. På årsmødet fortæller Birgit og Per Uglebjerg Jensen om deres landbrug, erfaringer og planer for fremtiden.
Se mere om gården på www.bakkedalen.dk
På mødet bliver der desuden oplæg om studiegrupper og om hvordan en malkerobot passer til biodynamisk mælkeproduktion.
Læs programmet og kørselsvejledning her
|
|
|
|
|
|
|
|
• Hvad skal Demeter-regler sige om nanoteknolgi og UV-lys?
Hvert år mødes repræsentanter for Demeter-forbund i ca. 20 lande og drøfter nye initiativer, markedsudvikling og ændringer i de internationale Demeter-regler. I år holdes mødet på det biodynamisk vinslot Nikolaihof nord for Wien. På programmet står bl.a. spørgsmålet om bruges af nanoteknologiske materialer i biodynamisk landbrug og fødevareforarbejdning. Der er stemning for at forbyde disse stoffer af hensyn til sundhed og sikkerhed for mennesker og miljø, og dermed følge den engelske økologiforening Soil Associations beslutning. En god artikel om emnet af Roza Pedersen fra RUC kan læses på http://www.ecocouncil.dk/download/nanopartikler.pdf
Også anvendelse af UV-lys mod skimmelsvampe på grønsager og til desinfektion af vand skal drøftes. Det vil også blive afvist. Desuden står der regler for biodynamisk vinfremstilling, mærkning af honning og en lang række andre emner på dagsordenen for de 3 dage, mødet varer. Fra Demeterforbundet i Danmark deltager Marianne Jung Christensen.
|
|
|
|
|
|
|
|
• Indsamling til biavleres kamp mod GMO-pollen
En gruppe tyske biavlere i foreningen Millifera er midt i en juridisk kamp mod Monsanto for at få forbudt dyrkning af deres GMO-majs MON 810. Pollen fra majsen forurener biernes foder og honning. Biavlerne fik i første retsinstans medhold, men tabte i anden instans deres sag. De samler nu penge ind til at føre sagen om retten til GMO-fri honning videre. På www.bienen-gentechnik.de kan man - på tysk - læse mere om denne vigtige sag. Herhjemme har Lars Mikkelsen fra Biodynamisk Forbrugersammenslutning taget initiativ til at samle penge ind til biavlernes proces - som har stor betydning for os alle i EU i forhold til GMO-spredning.
Beløb kan indbetales til Merkur-bank konto 8401-110 7442 eller via den tyske hjemmeside. Pr. 1/6 er der indbetalt 25.500 kr. Pengene er sendt til biavleres kamp mod GMO-forurenet pollen og nektar. Lars Mikkelsen takker for bidragene - og vi sige tak for Lars Mikkelsen for hans initiativ.
|
|
|
|
|
|
|
|
• Biodynamisk i radioen
I serien af "Stedsans"-udsendelser på P1 kan man torsdag d. 5. juni kl. 10.03 og fredag d. 6. kl. 20. høre et interview med Niels Kr.Stokholm fra Thorshøjgård på Nordsjælland. Niels Kr.Stokholm er kendt for sin meget lange erfaring som biodynamisk landmand,og sine iagttagelser af de levende processer i jord, planter og dyr. Der bliver god til til at gå i dybden med emnet - Stedsans varer 1 1/2 time.
Udsendelsen kan hører på www.dr.dk.
|
|
|
|
|
|
|
|
• Også biodynamisk i Miljø-TV
Til de heldige, der kan se Miljø-TV, er der biodynamisk på skærmen i uge 24. Miljø-TV laver udsendelser om miljøemner i Storkøbenhavn og omegn.
I udsendelsen fortæller Lars Mikkelsen om sine mange års erfaringer med at dyrke sin store have biodynamisk. Den sendes mandag 9/6 kl. 14 og igen kl. 20. Desuden onsdag 11/6 kl. 20 og lørdag 14/6 kl. 10.
Se Miljø-TVs hjemmeside http://www.miljo-tv.dk
|
|
|
|
|
|
|
|
|
• Flere biodynamiske avlere efterlyses
skriver Dagbladet Børsen den 18. januar på temasiderne FødevareSundhed. Bageriet Aurion og Solhjulet melder om stigende efterspørgsel og behov for flere biodynamiske produkter, ikke mindst korn og grønsager. De betaler mere for biodynamiske Demeter-produkter, men firmaerne ønsker ikke at lokke med prisen - 'Der skal være holdning bag, ellers hænger det ikke sammen', siger Jørn Ussing Larsen fra Bageriet Aurion. www.aurion.dk www.solhjulet.dk
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
• 100 års antroposofi-jubilæum i Danmark
Det er i år 100 år siden Rudolf Steiner første gang holdt fordrag i Danmark, og det markeres med en række arrangementer rundt om i landet. I april er der foredrag og kulturaftener i København, og emner, tid og sted kan ses på den antroposofiske kulturkalender, der dækker aktiviteter i hele landet.
Det biodynamiske jordbrug er baseret på åndsvidenskabelige og praktiske anvisninger, Rudolf Steiner gav i 1920'erne. De forbinder de kosmiske impulser med de fysiske og biologiske forhold i jorden, og giver grundlaget for en dyrkningsform, der har vist sig at være ekstra god for jordens frugtbarhed og afgrødernes sundhed.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
• Tag på biodynamisk kursus hos Prins Charles
Den ene af prinsens to økologiske gårde, Duchy Home Farm ved Gloucester, danner i april rammen om 3 kurser i biodynamisk dyrkning. Det er Lynette West, der underviser i både de grundlæggende principper og praktiske aktiviteter. Lynette West holder en lang række kurser i England, og på hendes hjemmeside www.biodynamiceducation.com er der flere oplysninger om datoer, steder og kursusindhold.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
• NaturSundhedsDag med stor bredde
Den 12. april er der i Nørrebrohallen i København mulighed for at høre en lang række erfarne "grønne" folk give deres bud på, hvordan vi får et sundere og renere Danmark. Deltagerne skal også være altive - de skal bidrage med deres gode råd til politikere og andre beslutningstagere. De biodynamiske synspunkter og erfaringer er også repræsenteret, sammen med økologien, økonomien, miljøaspekter, naturmedicinske metoder og spirituelle vinkler. Se program og praktiske oplysninger på www.visionspartiet.dk
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
• Glade og kåde køer på græs den 20. april
Det er blevet en tradition for mange økologiske og biodynamiske landmænd med køer at invitere alle interesserede med til køernes forårsfest, arrangeret af Økologisk Landsforening. I år bliver køerne lukket ud søndag den 20. april på 50 gårde landet over. Blandt disse er 3 biodynamiske, hvor man kan se køer - med horn, som det sig hør og bør på biodynamiske køer - galopere ud på marken og nyde det grønne græs. Nogle bliver kåde af det og tér sig tosset, hvilket er meget sjovt at se.
De biodynamiske gårde er Thorshøjgård ved Dronningmølle (nr. 1 på kortet), Langmosegård ved Tønder (nr. 12) og Kristiansminde ved Ansager (nr. 20). Se kortet og flere oplysninger samt billeder på www.okologi.dk
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
• Kursus i geomanti på Søtofte på Midtsjælland
Hvordan behandler vi Moder Jord bedst? Ikke kun i forbindelse med hvordan vi dyrker den, men også hvordan vi forstår landskabets energier og forholder os til dem. Det handler kurset i geomanti på Søtofte (tidligere højskole) ved Ringsted om. Det foregår i Bededagsferien og er for deltagere, der er interesseret i en dybere forståelse af naturens og kulturlandskabets elementer. Læs mere her
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
• Michelin-stjerne til "biodynamisk" toprestaurant
Restaurant Geranium i Kongens Have i København, der er kendt for at foretrække biodynamiske og økologiske vine og råvarer, fik den 11. marts en af de eftertragtede Michelin-stjerner som anerkendelse for sit høje gastronomiske niveau. Stjernen er det foreløbige højdepunkt på den lange række af rosende ord, kokkene Rasmus Koefoed og Søren Ledet har fået siden de åbnede for et år siden. Læs mere på www.restaurantgeranium.dk
Set fra et biodynamisk synspunkt er det meget værdifuldt, at Geranium er ambassadør for, at biodynamiske produkter også byder på gode smagsoplevelser ud over deres miljø- og sundhedsmæssige egenskaber.
Dagbladet Børsen TV lavede for et år siden et interview med Rasmus Koefoed - se det her.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
• Kursus i biodynamisk havedyrkning - i Danmark
Man behøver ikke tage til England for at lære om, hvordan man dyrker sin have biodynamiske. Det kan man lære på Kullerup Kurser ved Nyborg den 29. og 30. marts, hvor Lars Mikkelsen fortæller om de biodynamiske principper og viser hvordan de bruges. Lars Mikkelsen har i mange år dyrket sin store have biodynamisk, og har stor viden om den antroposofiske erkendelse af de levende kræfter i naturen, der ligger til grund for metoderne. Oplysninger om kostkvalitet og sundhed indgår også i weekendens program. Se de praktiske oplysninger her
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
• Christa Lorenzen fra Langmosegård ved Tønder var den 26/1 med i udsendelsen 'Klimaforandringerne og etikken' i programmet 'Tro og eksistens' på P1. Hør Christa Lorenzens erfaringer med biodynamisk landbrug, køer med horn og hendes betragtninger over, hvordan vores valg af fødevarer virker på landbrugets måde at dyrke på. Det er på denne adresse.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kursus i biavl efter såkalenderen med Matthias K. Thun
Kurset holdes den 1.-2. marts på Kulleruphøjskolen ved Nyborg. (Kurset var annonceret til 8.-9. december, men er udsat til marts).
Matthias K. Thun er medforfatter til Såkalenderen og en meget erfaren biavler. På kurset vil han fortælle om biernes væsen og pasning efter den antropofiske/biodynamiske indsigt i disse vigtige insekters liv og betydning for natur og mennesker. Biernes sundhed, brugen af såkalenderen i pasningen, urter til vinterfoderet og andre emner bliver behandlet på kurset.
Kurset henvender sig til alle, der er interesseret i en udvidet forståelse af bier og pasning af dem.
Se programmet for kurset HER og læs om biavl under menupunkt Biavl her på hjemmesiden.
Kurset er støttet af midler fra Innovationsloven
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
• Seminar om mad med smag og særpræg den 28. og 29. februar
Landmænd, kokke, slagtere, møllere, bagere, mejerifolk og andre med fingrene godt nede i gode råvarer kan mødes på høre om erfaringer, ideer og udviklingsmuligheder på et seminar på Dalum Uddannelsescenter, arrangeret af Småøernes Fødevarenetværk. Der er masser af økologiske fagfolk med, og også biodynamikere med gode erfaringer for at lave kvalitetsprodukter. Se programmet her
• Biodynamisk smør - på vej. Mejeriet Naturmælk laver en særproduktion af biodynamisk smør til Restaurant Geranium i Kongens Have. Smørret blev nomineret til Mejeribrugets Gourmetpris (som mejeriets biodynamisk gårdmælk vandt i 2006), og skal sættes i produktion til detailhandlen, når mejeriets ombygning er færdig. Mælken til smørret kommer iøvrigt fra Langmosegård. www.naturmaelk.dk
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
International biodynamisk konference på Goetheanum
Den årlige biodynamiske konference på Goetheanum i Dornach (lige uden for Basel) i Schweiz finder i 2008 sted den 6.-9. februar. Temaet er "Spiritualitet og landbrug - hvordan finder jeg en tidssvarende relation til jorden?" og det bliver belyst på mange måder: i foredrag, debatgrupper, kunstneriske grupper og ikke mindst i mødet med ca. 600 deltagere fra det meste af verden.
Alle foredrag oversættes til tysk, engelsk og fransk, og flere af debatgrupperne er på engelsk, men fleste er på tysk
Konferencen er for alle, der er interesseret i det biodynamiske jordbrug.
Se oplysninger på tysk og engelsk om program, debatgrupper, tilmelding, priser m.m. på www.sektion-landwirtschaft.org.
Foreningen er gerne behjælpelig med oplysninger om konferencen. Ring på 86 19 94 45.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
• Christa Lorenzen fra Langmosegård ved Tønder er med i udsendelsen 'Klimaforandringerne og etikken' i programmet 'Tro og eksistens'. Hør Christa Lorenzens erfaringer med biodynamisk landbrug og hendes betragtninger over, hvad vores valg af fødevarer bevirker i landbruget på lørdag den 26/1 kl. 19.03 - 20.00 på P1. www.dr.dk
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Efterlysning:
Flere biodynamiske gartnere og landmænd
Det er ved at være kritisk med leveringerne af biodynamiske Demeter-produkter. Efterspørgslen stiger mere end udbuddet. Man mærker det hos grossister og i butikkerne. Det gælder i flere lande i Europa og også herhjemme. Bageriet Aurion har brug for stort set alle arter korn i Demeterkvalitet, og Solhjulet siger, at behovet for biodynamiske grønsager aldrig har været større. Der er derfor behov for landmænd og gartnere, der er engageret i at udvikle deres jordbrug til biodynamisk drift. Biodynamisk dyrkning giver personlige og praktiske udfordringer, som man skal have lyst til - merprisen for Demeterprodukter er ikke i sig selv tilstrækkelig til, at man skal gøre det for pengenes skyld. Motivationen skal primært være ønsket om at arbejde med nye kvalitetsmuligheder for både produkterne og gården som helhed.
Der er heldigvis en del økologer, der er ved at lægge om til biodynamisk drift - tilsammen med mere end 1200 ha. Det Demeter-godkendte areal er nu ca. 800 ha, så det er en vigtig forøgelse. Vi håber de nye snart bliver leveringsdygtige af Demeter-produkter, og at der kommer flere til.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Biodynamisk i over 2 mill. postkasser
Post Danmarks omslag til reklamer, Med Rundt, havde i uge 37 en artikel om det biodynamiske gartneri Vidarslund, der er en del af levefællesskabet Marjatta ved Fakse. Gartner Sjak Boot dyrker en lang række grønsager til levefællesskabets køkkener og salg, og 7 af de udviklingshæmmede er med i arbejdet. Det giver grønsager af høj kvalitet på bordet og stolthed hos beboerne. Artiklen giver en god beskrivelse af den biodynamiske dyrkningsmåde og de principper, der ligger bag. Posten har med denne artikel taget en præsentation af det biodynamiske jordbrug Med Rundt til alle danske husstande, der modtager reklamer.
Se artiklen her i en pdf
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Hø-møde på Thorshøjgård
"Hø er hot" står der i en stor artikel om hø som det bedste foder til malkekøer, der skal levere kvalitetsmælk til kvalitetsoste. "Den gastronomiske indpisker" Claus Meyer havde en lørdag i august samlet 7 biodynamiske og økologiske landmænd til et erfarings- og visionsmøde hos Niels Kr. Stokholm på Thorshøjgård ved Dronningmølle. Kokken Rasmus Koefoed fra Restaurant Geranium lavede mad i hø til deltagerne. Magasinet MAD&venner havde en journalist og fotograf med ud på Thorshøjsgårds marker, der grænser op til Rudolph Tegners Museum, og det er der kommet en flot og tankevækkende artikel ud af. Den står i oktobernummeret, der har mange andre artikler om økologi, nordisk mad og gastronomi. Læs hø-artiklen her
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Julemarked den 1/12 med økologi og biodynamik
En lang række små og lidt større producenter af lækre og sunde økologiske - og også biodynamiske - madvarer og godter stiller op til julemarked på Skt. Jakobs Plads på Østerbrogade i København. Det sker lørdag 1. december kl. 11-16. Der bliver ikke kun oplevelser for smagsløg og mave, men også for fantasien, nemlig varme julefortællinger for børnene.
Se den lange liste over udstillere, produkter og aktiviteter her
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Nordisk biodynamisk Forum i Danmark
den 23.-25. november i Skanderborg
Hvert år i november mødes biodynamisk interesserede landmænd, forbrugere, forskere fra de nordiske lande til tre dage med oplæg, debat, udveksling og hyggeligt samvær. For første gang i mange år holdes det i Danmark, nemlig på det smukke kursussted Audonicon i Skanderborg. Indkvartering sker på Vandrerhjemmet ved Skanderborg Sø.
Temaerne for årets Nordisk Forum er jordbrug og klimaændringer, gastronomi og biodynamiske produkter, biodynamisk jordbrug og spiritualitet samt nyt om forskningen.
Programmet kan ses her (Word-format). Hvis du ønsker at få det tilsendt i en mail, kan du skrive til biodynamisk@mail.tele.dk
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Biodynamisk konference for kvinder
Kvinder fra biodynamiske landbrug og andre kvinder med interesse for biodynamisk dyrkning og fødevarekvalitet og for antroposofi mødes hvert år til en international konference, og i år holdes den for første gang i Danmark. Maria Thun, der var initiativtager til konferencen for godt 30 år siden, deltager også i år.
Temaet er bl.a. ernæring i relation til forskellige livsafsnit. Konferencen er åben for alle kvinder, der er seriøst interesseret i den antroposofiske tilgang til jordbrug og ernæring.
Tid og sted: 14.-19. november ved Genner ml. Haderslev og Aabenraa
Læs mere om programmet her
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Maria Thuns Såkalender for 2007 kan bestilles nu
Såkalenderen er en hjælp og inspiration for både haveejere og landmænd. Den indeholder anbefalinger for, hvornår det er gunstigt og ugunstigt at så, luge, omplante og høste afgrøder - og hvornår det er godt for biavlere passe bierne. Såkalenderen bygger på Maria Thuns forskning gennem 54 år i virkningen af de astronomiske (ikke astrologiske) forhold på planter og bier - dvs. månens og planternes faktiske, aktuelle stilling på himmelen. Kalenderen har desuden beskrivelser af tendenser for vejret det næste år - og en række artikler med erfaringer fra M. Thuns forskning.
Såkalenderen koster 86 kr. og kan købes i mange helsekostforretninger og boghandlere og fra følgende forhandlere:
Urtegartneriet, tlf. 86 86 74 30, www.urtegartneriet.dk
Solsikken, tlf. 86 84 15 46, www.solsikken.dk
Audonicons Bogsalg, tlf. 86 52 11 17
Solspejlet, tlf. 33 33 72 12, www.solspejlet.dk
Man kan også få den tilsendt direkte fra foreningen, se nærmere her. Her kan foreningens medlemmer bestille den til 70 kr.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Seminar om dyrkning, fødevarekvalitet og vores sundhed
We want real food er titlen på en bog af den engelske journalist Graham Harvey. Han beskriver hvordan moderne dyrkning har forringet jordens frugtbarhed og "fortyndet" indholdet af næringsstoffer i vores mad. Hans mål med bogen er at få landbruget og fødevareindustrien til at tage forbrugernes sundhed alvorligt og fremstille "ægte mad". Der er i bogen flere eksempler på, hvordan det kan gøres.
På initiativ af Claus Meyer har en gruppe interesserede inviteret Graham Harvey til Danmark den 25. oktober for at skubbe den hjemlige udvikling i den rigtige retning. Der bliver et seminar med ham og andre oplægsholdere samt åben debat. Programmet kan læses her.
Hurtig tilmelding kan anbefales - se hvordan i programmet.
Læs mere om Graham Harveys bog på www.wewantrealfood.co.uk
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Gastronomisk aften med biodynamiske vine
Biodynamiske vine høster mange roser og stjerner for deres fine og nuancerede duft og smag. Vinfolk taler med begejstring om, at de biodynamiske metoder - og naturligvis et dygtigt håndværk - giver vine, der på en særlig intens måde udtrykker vinsortens samspil med jorden og klimaet, vinens dens terroir, som det kaldes i fagsproget.
Det bliver der mulig for at opleve tirsdag den 25. september, hvor firmaet Sydfranske Vine arrangerer en gastronomisk aften på Den Røde Cottage i Klampenborg med vine fra Domaine Singla i Roussillon,
Sydfrankrig, der har været biodynamisk siden 2001. Ejeren, Laurent de Besombes Singla, vil fortælle om dyrkningen og præsentere vinene under middagen.
Flere oplysninger om tid, sted og pris kan ses på her
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Studietur til Tyskland for bønder, forhandlere og forbrugere
24.-25. september
Folk der arbejder med biodynamisk jordbrug og forarbejdning er engagerede og har noget på hjertet, og den slags folk er inspirerende at besøge. Når det samtidig sker i selskab med andre interesserede mennesker, så bliver udbyttet endnu større.
Vi har i år valgt at besøge to landbrug og et mosteri, der på forskellige måder arbejder med at skabe høj kvalitet i det, de laver. Der bliver fokus på behandling af gødningen, så den bliver ekstra god for jordens liv og frugtbarhed, på fødevarer af høj næringskvalitet og på god smag.
Mosteriet er Voelkel, der er kendt af mange for deres lækre safter af biodynamiske og økologiske råvarer.
Se program og praktiske oplysninger her. Begrænset antal pladser, så det er først-til-mølle.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Høsttid for forsøg med såkalenderen
Hvede, hørfrø, kartofler, gulerødder, radiser, rucola og majs bliver i år dyrket forskellige steder for at afprøve Maria Thuns såkalender. Alle afgrøder blev sået og bliver høstet på gunstige og ugunstige tidspunkter iflg. såkalenderen. Forsøgene foregår hos forskellige landmænd i Jylland, Sjælland og Falster og på Statens Forskningscenter Flakkebjerg ved Slagelse. Alle steder er der lavet fire gentagelser af hver behandling, så resultaterne kan beregnes statistisk.
Det er her primo september høstet vårhvede, hørfrø og radisefrø. Høsten skal nu gøres op analyseres for en række indholdsstoffer og egenskaber, for hveden bl.a. bageegenskaber. Resultaterne vil blive præsenteret bl.a. her på hjemmesiden og i en rapport.
Forsøgene gennemføres med projektmidler fra Fonden for Økologisk Landbrug.
Billedet er fra Flakkebjergs forsøgsparceller med vårhvede i tunnel.
Læs mere her om danske erfaringer med såkalenderen. Se også afsnittet "Større høst med dyrkning efter Maria Thuns Såkalender" her på forsiden
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Høstmarked på biodynamiske landbrug
Der er i år ekstra mange biodynamisk jordbrug blandt de ca. 120 økologiske brug, der åbner stalddøre, ladeporte og markled til årets høstmarkeder i weekenden den 1. og 2. september. 16 biodynamiske jordbrug er med på listen, godt spredt over landet. Det er også i år Økologisk Landsforening, der koordinerer det store arrangement, der hvert år giver 10.000-vis af interesserede danskere økologisk nærkontakt og gode oplevelser af livet på landet. Det er en fin anledning til at få større viden om, hvor de økologiske og biodynamiske fødevarer kommer fra, og hvordan de fremstilles.
Hele listen over deltagende gårde kan ses på Landsforeningens hjemmeside på www.okologi.dk
Listen over de biodynamiske jordbrug kan ses her.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Om dyrkning og bier efter Såkalenderen på Øko-marked
Det årlige marked i Den Økologiske Have i Odder finder sted på søndag den 19. august kl. 10-17. Blandt 40 andre stande kan du også finde en fra Foreningen for Biodynamisk Jordbrug. Her har vi fokus på erfaringer med dyrkning af grønsager og pasning af bier efter anbefalinger i Marie Thuns såkalender. Birtha Toft for Forundringens Have ved Vestjyllands Højskole fortæller om sine forsøg gennem flere år med dyrkning efter såkalenderen, og biavlerne Birthe Poulsen og Arne Bech fra Rømø beretter om, hvordan de bruger såkalenderen, når de passer bier. Der er informationsmaterialer og smagsprøver på honning.
Læs mere om markedet på www.ecogarden.dk
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kom og se på såtidsforsøgene
Foreningen har også i år en række forsøg med dyrkning efter Maria Thuns såkalender hos nogle landmænd og på Forskningscenter Flakkebjerg. Nogle af afgrøderne er kommet så langt, at der er noget at se på, og det bliver der mulighed for i den sidste uge i juni. Der er markvandringer 4 steder i Jylland og et på Sjælland - se steder og tider her.
Forsøget er i år udvidet, så vi også afprøver, hvordan frø, der er høstet på gunstige eller ugunstige dage sidste år gror i år, når de bliver sået på gunstige eller ugunstige dage. Formålet er at se, om 2. generation bliver påvirket af, hvordan 1. generation blev dyrket ifølge såkalenderen. Det gælder kartofler, hvede og hørfrø.
Vi afprøver desuden flere sorter for at se, om de reagerer forskelligt på gunstige og ugunstige påvirkninger fra Månen og dyrekredsbillederne, som såkalenderen jo handler om. For korn drejer det sig om en moderne type vårhvede, Taifun, i forhold til Ølandshvede, der er en gammel type. For grønsager gælder det rødbeder og gulerødder, hvor vi afprøver både F1-hybrider og frøfaste OP-sorter. Grønsagerne er dog endnu for små, så markvandringer til de forsøg bliver først efter sommerferien.
Markvandringerne er gratis og åben for alle interesserede.
Læs mere om dyrkning efter såkalenderen i hæftet Gode råd om dyrkning efter såkalenderen (pdf)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Årsmøde i Andelssamfundet i Hjortshøj
Foreningens årsmøde er en faglig og social begivenhed, og i år holdes det søndag den 12. august i Andelssamfundet i Hjortshøj nord for Århus. Andelssamfundet er kendt for sit bæredygtige byggeri og energiprojekter, men omfatter også et landbrug på 22 ha, der dyrkes biodynamisk. På årsmødet vil Søren Egge Rasmussen, der leder landbruget, fortælle om driften og og andelssamfundet i forbindelse med en rundvisning.
Biodynamisk jordbrug bygger på en spirituel forståelse af menneskets relation til natur og landbrug. På årsmødet er temaet for formiddagens oplæg og samtaler netop "Spiritualitet og biodynamisk landbrug". Hvordan forholder den enkelte sig til dette aspekt? Er det alene et teoretisk aspekt, eller har det betydning i det praktiske arbejde? Hvordan kan man formidle forbindelsen mellem landbrug og en åndelig dimension til andre?
Alle er velkommen til foreningens årsmøde.
Årsmødet starter kl. 10.30 og slutter kl. ca. 15 med kaffe og kage. Pris 80 kr inkl. formiddagskaffe og frokost
Adressen er fælleshuset ved varmeværket i Andelssamfundet på Hjortshøj Møllevej (se skiltene).
Tilmelding nødvendig senest den 5. august til Foreningen for Biodynamisk Jordbrug på biodynamisk@mail.tele.dk eller 86 19 94 45
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Fødevaremisteren til biodynamisk ko-dans
500 personer i alle aldre og en veloplagt fødevareminister var tilskuere, da køerne på Langmosegård ved Tønder blev lukket ud søndag den 22. april kl. 12. Inden da havde Hans Christian Schmidt holdt en åbningstale for arrangementet, som foregik samtidig på 37 andre økologiske gårde, arrangeret af Økologisk Landsforening. De 170 køer hos Christa og Günther Lorenzen gav en tempofyldt opvisning med en blanding af dans og galop ud over markerne. Mejeriet Naturmælk diskede op med smagsprøver, bl.a. af mælk og ost fra Langmosegård, og børnene tumlede i halmborgen. Günther Lorenzen giv en orientering om hvorfor og hvordan Langmosegård dyrkes biodynamisk.
Læs mere om øko-dagen på www.okologi.dk
Se flere billeder her
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Stor tilslutning til seminardag 4/3
Foreningens seminar- og netværksdag på Barritskov for økologer, der vil vide mere om biodynamisk dyrkning, blev et tilløbsstykke. Vi havde forventet ca. 30, men der kom 50. Programmet bød på oplæg af bl.a. Matthias K. Thun, der fortalte om præparater og såtidspunkter - samt om de levende elementer i naturen og jordbruget og hvordan man kan styrke deres virkning i jorden og afgrøderne. Konsulent i biodynamisk dyrkning, Martin B. Beck, redegjorde for de vigtigste forskelle på økologireglerne og Demeterreglerne (se dem her). Deltagerne fik demonstreret udstyr til røring og udsprøjtning af markpræparater - og udvekslede tanker, erfaringer og omlægningsplaner.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Biodynamisk
kvalitet
Demeter-produkter er ikke alene økologiske - de er desuden dyrket med biodynamiske metoder og præparater, der styrker deres sundhed og ernærings-kvalitet.
|
|
|
Demeter-mærkerne er internationale garanti-mærker for kontrolleret biodynamisk dyrkning og forarbejdning. Reglerne kontrolleres af Demeter-forbundet.
|
|
|
|
3 kritiske artikler om GMO-planter og sundhed her.
|
|